Vi fødes som et slot…

.. og ender som en to-værelses lejlighed.

Når vi bliver født har vi alle muligheder for at udvikle os, som hele mennesker og blive den bedste udgave af os selv. I løbet af vores opvækst sammen med vores far og mor er vi imidlertid nødt til gradvist at lukke ned for dele af vores personlighed. Vores far og mor (som jo har deres egne kærligheds historie med sig) kan nemlig ikke til alle tider møde os, rumme os og “dyrke” os, så vi bliver den mest optimale udgave af os selv.

Fordi vores forældre er et produkt af deres egen opvækst på godt og ondt vil der være sider af os, som de ikke kan finde ud af at håndtere. Det vigtigste for børn er at få deres forældres kærlighed og derfor “lukker vi ubevidst ned” for dele af vores personlighed i løbet af vores barndom. Det kan eksempelvis være at mænd ikke lærer at udtrykke deres sorg, fordi de skammer sig eller ikke ved hvordan. Det kan være kvinder der ikke har lært at udtrykke deres vrede på en hensigtsmæssig måde, fordi det ikke var i orden at være vred, da hun var en lille pige. Det kan være manden der ikke kan holde ud, hvis han er i tvivl og ikke ved, hvad vej han skal gå, fordi han har lært at man skal løse sine ting selv. Det kan være kvinden der oplever det som et svaghedstegn hos sig selv, hvis hun har brug for en mand.

Med vores historier bliver vi til individuelle skæbner med hver vores lukkede døre. Den gode nyhed er at vi kan åbne alle dørene een efter een, hvis vi er villige til at kigge på, hvordan vi i sin tid lukkede dem. På den måde kan vi få adgang til alle sider af vores personlighed og opleve os selv som hele mennesker, som lever vores fulde potentiale – altid.

Er du nysgerrig på dig? Meld dig til min en-dags workshop Det Levende Parforhold og bliv meget klogere på dig og din kærlighed.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.