Vejen til kærlighed går gennem din sårbarhed!

Mine klienter siger med jævne mellemrum “Jamen jeg har ikke lyst til at være ked af det”, “Jeg vil hellere være glad”, “Jeg vil ikke være trist, sårbar, afvist, alene, vred, ensom, irriteret, afmægtig, ude af kontrol, forvirret… jeg vil bare have det godt!”

Men sådan er livet ikke skruet sammen. Du kan ikke udelukke dele af livet (og af dig selv) uden at miste selve livet. Hvis du ikke vil leve livet med alt hvad det er, så får du igenting.

· Hvis ikke du vil mærke smerten, kan du ikke mærke glæden!

· Hvis du ikke vil græde, kan du ikke le med hjertet!

· Hvis du ikke tør satse på kærligheden, vinder du den ikke!

· Hvis ikke du tør være sårbar, vil du ikke blive passet på!

· Hvis du ikke vil vise din vrede, kan du ikke sætte dine grænser!

· Hvis ikke du vil græde dine tårer, kan du ikke bevæge dig gennem sorgen

· Hvis du ikke vil mærke din frustration, kan du ikke gøre noget ved den!

· Hvis du ikke vil erkende der er noget du savner, kan du ikke bede om det!

· Hvis du ikke vil anerkende dine behov kan du ikke få dem dækket!

· Hvis du ikke tør række ud, kommer der ingen nogen hen til dig!

· Hvis du ikke vil vise hvem du er, er der ingen som kender dig!

· Hvis du ikke kan mærke din ensomhed, kan du heller ikke få glæde af samværet!

Vi har så travlt med at være perfekte, med at leve op til vores egne og andre forventninger. Negative følelser er et svaghedstegn og vi kæmper på alle måder imod at være de hele mennesker vi er. Mange føler sig dybt ensomme og kan ikke forstå de ikke kan finde lykken. Vi bliver gift og skilt og gift igen og leder med lys og lygte efter det, som findes inden i os, men som vi ikke vil vedkende os.

Der er kun én vej til lykken og den går gennem dig, med alt hvad du er.

Nysgerrig? Bliv klogere på dig på min en-dags workshop Det Levende Parforhold – kun for kvinder.

Held og lykke på rejsen.

Kærligst Katrine

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.