Tør du lave en kærligheds-nytårs-status?

Er du baldret efter i går eller vil du bare skippe nyhedsbrevet og komme direkte til MAND – stå ved dig selv? Gør det HER.
Vil du den korte vej til min workshop for kvinder Det Levende Parforhold, så klik HER.

Rigtig godt nytår. Jeg håber, du havde en fornøjelig aften. Det er den første dag i det nye år og det er tid til reflektion. Over det der var og over det, som du vil skabe i det dugfriske år.

Når jeg spørger om du tør gøre status, så er det ikke fordi der er fare for at få en tagsten i hovedet, men fordi det kan være konfronterende at se på sig selv, sin partner og sit kærlighedsliv.

Det letteste i hele verden er at gemme sig i hverdagen. Overhøre signaler, begrave sig i arbejde, lade tiden gå.
En dag bliver det måske så bare for meget. Kærligheden er væk. Nærheden væk. Tiden er løbet fra jer eller I er vokset fra hinanden. Eller noget helt tredje.

Så årsskiftet er en god anledning til at kigge lidt på jer og jeres forhold. Hvad har virket i det forgange år og hvad vil I have fokus på, i det som kommer.

Hvis du er single kan du lave reflektionerne med dig selv om året som er gået i dit kærlighedsliv eller mangel på samme.

Sæt jer sammen et rart sted. Hav tid og vær i humør til at også kunne tale om nogle af de ting, som er svære.
Skriv først hver især:

1. trin
· Hvad har virket mellem jer i det forgangne år? Hvad har du gjort godt, hvad har din partner gjort godt. Var det da jeres søn havde det svært i skolen? Da din partner støttede dig efter en fyring? Da din kones far død og du var der for hende gennem sorgen?

Er der noget af det I har gjort, som skal bringes med ind i det nye år? Del det med hinanden. Det er dejligt at kigge på det, som er gået godt.

2. trin
· Hvad har ikke virket? Hvad har været din andel af det?
Hvad vil du gøre anderledes i det kommende år?

Læg mærke til at jeg skaber plads til, at du kan rose din partner for det, som han/hun har gjort godt i det år som er gået, men ikke til de ting, du ikke synes din partner har klaret særlig godt.

Sagen er den, at vi selv hver især skal tage ansvar for os selv og vores gerninger. Hvis I går gang med, hvad den anden kunne have gjort anderledes, så bliver det nemt en konflikt og det er ikke meningen. I skal lære noget og have fokus på det gode her.

For at det bliver det positive, I tager med jer i det nye år.

Er du single, så gør status over året som er gået i dit kærlighedsliv. Hvad har du gjort godt? Hvor er der udviklingsområder og skal du evt. have hjælp til de områder?

Uanset: Det du har fokus på vokser. Du vælger selv om du vil have fokus på det, som virker eller det som ikke virker.

Jeg ønsker dig alt det bedste i det kommende år. Må du få indsigter, som hjælper dig til at forstå din selv og den du elsker bedre og som kan støtte jeres kommunikation og skabe endnu mere nærhed og sammenhørighed mellem jer.

Du kan få hjælp til det i min sparringsgruppe for mænd MAND – stå ved dig selv! eller min workshop for kvinder Det Levende Parforhold

Kærlig hilsen og godt nytår Katrine

Læs også: Kan kærligheden visne?

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have min gratis e-bog & nyhedsbrev?

Email
Postnummer