Slip din historie

Sanne ringede til mig, fordi hun var ulykkelig i sit ægteskab. Eller rettere hun havde det som blommen i et æg, mente hun, men hun var ikke glad, og det kunne hun ikke forstå.

Da hun trådte ind hos mig på klinikken i Hellerup, var det ti minutter for sent og i højt tempo. Hun gik straks i gang med at undskylde og forklare sig, og da hun fik te i koppen og ned og sidde fortsatte ordene med at strømme ud af munden på hende.

Jeg blev helt forpustet af at høre på hende, og det delte jeg med hende. Hun stoppede et par sekunder og fortsatte så: “Jamen jeg er også forpustet, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal sætte tempoet ned. Der er så meget jeg skal ordne, og Thomas arbejder meget, og så er der kun mig til at få det hele til at hænge sammen med drengene og..” Sanne begyndte at græde. Hun var helt tydeligt tyndslidt, af at løbe afsted hele tiden, men hun vidste ikke, hvordan hun kunne stoppe det godstog, hun havde udviklet sig til.

Sanne fortalte om sin barndom. Om moderens alkoholisme og faderen som vendte det blinde øje til. Hun fortalte, at hun ikke havde lært at stole på sin virkelighed, fordi moderens bedrag med alkoholen var så massivt. Sanne havde lært, at hun skulle fikse og ordne og gøre sig fortjent til kærlighed. Al det hun foretog sig handlede om at gøre andre tilfredse. Hun skulle yde for at få kærlighed. Nu var hun 35, og hun kunne ikke mærke sig selv mere. Hun var i tvivl om sine behov og kunne ikke mærke sine grænser. Hun prøvede hele tiden at afsøge omverdenen for at finde en “sandhed” om, hvordan hun skulle opføre sig.

 

Sanne i terapi.

Sanne var godt bevidst om sin barndom, og at hun var, det vi inde for terapeutverdenen kalder, ydrestyret. Hun fortalte den samme historie til mig, som hun havde fortalt to andre terapeuter før mig. I løbet af terapien viste det sig, at hun med sin historie, holdt fast i sin skæbne som det stakkels alkoholikerbarn.

Vi arbejdede med hvilken ny historie, Sanne kunne fortælle om, hvem hun var. Hun kravlede langsomt op af “offergryden” og tog ansvar for sit liv. Hun opdagede, at det var hende selv, der stillede de høje krav til, hvem hun skulle være, som kone og som mor. Hun lærte, at kun hun kunne mærke sine grænser og sætte dem, og at ingen andre opdagede hendes behov, dem var hun nødt til at være voksen nok til at udtrykke.

 

Slip din historie i tre trin

1. For at kunne ændre din historie er du nødt til at kende den, også på et følelsesmæssigt plan. Det er altså ikke nok, at du med dit hoved kan huske, hvad der skete, du er nødt til også at huske, hvordan du havde det.

2. Det er tid til at mærke: forladtheden, angsten, utrygheden, ensomheden og oplevelsen af ikke at blive set og forstået.
Det betyder, at der skal sørges over, det du ikke har fået, og måske skal du endda være vred på din far og mor, over at de ikke var bedre til at passe på dig. Forløsningen ligger i at mærke de følelser, mange af os bruger et helt liv på at undgå at mærke.

3. Nyorienteringen. Når du for alvor har set dig selv og din historie i øjnene, kan du begynde at gøre noget nyt og bedre for dig selv. Når du mærker, hvem du er, vil du være i stand til at forme dit liv efter dine behov. Det er den eneste vej, hvis kærligheden til dig selv og dem du elsker, skal næres og holdes i live.

Held og lykke med kærligheden. Især den til dig selv.

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer