Seksuelle overgreb

I min verden er det seksuelle overgreb det allerværste svigt man, som menneske kan blive udsat for. Især når der er tale om et overgreb fra en far eller en mor eller anden voksenperson, man har tillid til, så efterlader det sår på sjælen, som vil præge een resten af eens liv.

Som børn er vi fuldstændig afhængige af, at vores forældre passer på os og lærer os, hvem vi som mennesker er og hvordan vi skal forholde os til os selv og dermed også til andre. Børn evner ikke at sortere det de oplever sammen med deres far og mor og derfor er det så vigtigt at vores forældre gennem deres kærlighed lærer os, at vi skal passe på os selv og at vores grænser og behov altid er ok.

Når de forældre som ikke evner den opgave på den ene eler anden måde, så svigter deres børn, så vokser de børn op med et forkvaklet billede af hvem de er og hvor berettiget de er til at eksistere på denne jord. De er så krænket i deres inderste at de ikke lærer at tage vare på sig selv og det er derfor med stor fare for i de vil fortsætte ud i livet, uden at være i stand til at lytte til sig selv, for det har de aldrig lært.

Jeg har så meget omsorg for de mennesker som har fået så svær en start i livet og jeg kan kun forestille mig hvor stor en opgave det må være at slippe af med barndommens skamfulde skygge.

Jeg har fået kontakt med en pioneer, som vil starte et website, hvor seksuelt misbrugte kan mødes, få information og støtte og det synes jeg er et fantastisk projekt. Det vil jeg gerne hjælpe hende med.

Inden projektet kan gå i luften har hun brug for nogle frivillige, som kan se sitet efter i sømmene og give hende noget feedback på hvad der virker og hvad der ikke virker og jeg har derfor brug for DIN hjælp. Har du erfaring med seksuelt misbrug eller kender du nogen, som ville have mod på at gøre en lille indsats for at andre kan få hjælp? Det kræver bare lidt surfen på sitet og det er helt anonymt.

Du kan få kontakt med ophavskvinden til projektet hér og du skal ikke være i tvivl om at det har en kæmpe stor værdi for andre misbrugte at vide, at de ikke er alene.

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer