Scener fra en hverdag

Mette og Søren har arvet noget fint bestik fra Mettes farmor. Mette elsker det bestik, og hun vil gerne bruge det til hverdag. Det vil Søren også gerne, men han gider ikke vaske det op i hånden, da bestikket ikke kan tåle at komme i opvaskemaskinen

Mette er rasende. Hvis Søren elskede hende, ville han da gøre det for hende. Ville han ikke? Hvad er man for hinanden i et forhold, hvis ikke man vil indgå et kompromis og hjælpe hinanden? Mette følte sig afvist og ikke elsket, fordi Søren ikke ville gøre det her for hende, som betød så meget. Mette havde haft et meget nært forhold til sin farmor. Bestikket har stor affektionsværdi for hende.

Søren var træt af at diskutere det rådne bestik. Han var ikke særlig vild med det og forstod da fuldt ud, at Mette gerne ville bruge det, men han gad ikke vaske det op i hånden. Han synes, der var rigeligt at gøre af praktiske gøremål i husholdningen allerede.

Mette havde en tydelig opfattelse af, at Søren ikke ville komme hende i møde med bestikket, fordi han ikke elskede hende. Hun tog afvisningen af denne gestus personligt og tolkede det som en afvisning af hende.

I terapien kom det frem, at for Søren havde ulysten til det besværlige bestik ingenting med hans kærlighed til Mette at gøre. For ham var det et spørgsmål om prioriteter. Han kunne sagtens forstå at Mette gerne ville bruge bestikket, og det var også cool med ham, men det var simpelthen ikke vigtigt nok til, at han var villig til at indgå det kompromis, det krævede at ham, for den ekstra opgave i husholdningen.

Søren gjorde altså ikke noget mod Mette, han valgte noget for sig selv.

Når vi i parforholdet oplever, at vores partner gør noget og har følelsen af, at det er noget de gør, fordi de ikke elsker os, respekterer os, lytter til os eller andet, så er det altid interessant at kigge indad (som i alle andre situationer i forholdet) og spørge sig selv: hvordan mon jeg bærer mig ad med at opleve denne situation, på lige præcis denne her måde? Det siger nemlig mere om dig, end det gør om din partner.

Når vi gør os afhængige af, at vore partner skal gøre tingene på en bestemt måde, så gør vi os også sårbare over, når vi så ikke får det, vi tror vi har brug for. Så er det ikke længere kærlighed. Så er det afhængighed.

Kærlighed er: jeg har ikke brug for dig. Jeg kan sagtens leve uden dig. Du skal ikke være på en bestemt måde. Jeg vælger hver morgen at vågne op ved siden af dig, og jeg vælger jeg hver aften at lægge mit hoved på puden ved siden af din. Fordi jeg godt kan lide at være, der hvor du er.

Lær dig selv og dine mønstre at kende. Forstå hvorfor du har det som du har det og få masser af inspiration til at gøre noget nyt og bedre.

Læs også: Det fik en klient ud af terapien hos mig

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer