Sådan kommer I bedst gennem julen

Trin for trin

 

Så er den her: julen. Heldigvis glæder de fleste familier sig og det er rigtig dejligt. Nyd den alt hvad du kan.

Når der ikke er mulighed for at gå i dybden og finde ud af, hvad der sker imellem jer, er det bedste I kan gøre, at komme så helskindet gennem juleferien som muligt.

Her kommer fokusområderne:

· Bliv hjemme på din egen banehalvdel. Lad være med at beskæftige dig med, hvad din partner gør og ikke gør. Pas dig selv. Han/hun er ikke sat i verden for at genere dig, men for at tage var på sig selv. De de gør er altså ikke noget de gør “mod” dig, men derimod “for” sig selv. Også selvom det ikke ser sådan ud med dine øjne.

· Vær nysgerrig på dig selv. Hvordan mon du bærer dig ad med at have det som du har det? Hvad gør dig så vred/frustreret/ked af det? Husk at INGEN mennesker i verden kan give dig de følelser du har. De er dine og dermed dit ansvar. Kun DU kan ændre det der sker inde i dig. Brug tiden på at blive klogere på dig selv. Er der nogle følelser du kan genkende fra tidligere i dit liv? Ligner du en af dine forældre, når du opfører dig, som du gør?

· Hvis du synes du gør dig enormt umage, virkelig holder dig hjemme og din partner gør bare som han/hun plejer, så er du hoppet baglæns ned i offergryden. Der er lunt og godt, men du kommer ingen vegne og får slet ikke det du har brug for. Ud igen og se dig i spejlet. Hvad er din andel her? Hvad kan du gøre bedre. Bliver du for vred? Trækker du dig? Bebrejder og kritiserer du eller er dit selvværd så lavt, at du kun hører din kone/mand er efter dig hele tiden og du kan ikke gøre noget rigtigt? Du tager ansvar for dig og han/hun tager ansvar for sig. As simple as that.

· Rejs dig op. Elsk dig selv. Når du gør det er verden fuld af kærlighed. Hvis ikke I kan finde ud af det og kommer op og skændes om det mindste, så pas hver jeres. Hyg jer med børnene, opfør jer ordenligt og hold antennerne hjemme hos jer selv.

Læs også: Ferien fra helvede

Tags:
Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer