Om utroskab, hvorfor, hvordan og hvad gør I

Familielivet

Den måde vi indretter familier og parforhold på i dag, efterlader ikke meget tid til at mærke efter og passe på os selv og vores individuelle behov. Vi halser efter karrieren, det lækre hus, vores venner og interesser og en høj levestandard. Vi sidder fast i hverdags trummerum med forældremøder, madpakker og lange arbejdsdage. De fleste af os har lært, at tage mere hensyn til andre end til os selv og derfor ”taber” vi os selv i tosomheden, familielivet og vores egne høje forventninger.

Som årene går har vi lyttet mindre og mindre til os selv. Måske har vi været bevidste om, at der var noget vi manglede, måske foregår savnet ubevidst. Vi har mere fokus på det vores partner skal give os, end vi har på vores egen andel.

Når vi lever i et velfungerende, nærende, tæt og givende ægteskab, hvor vi får dækket vores behov, er tro mod os selv, så at sige, så er vi ikke utro. Problemet er at vi er for dårlige til at skaffe os det vi har brug for og at sætte vores grænser og derfor ender vi frustrerede og utilfredse og så ender vi i kassen med en anden.

Utroskaben

Når vi møder alt det dejlige, levende, passionerede, flirtende og spændende personificeret i en kollega, gammel skolekammerat eller på et kursus, så bliver vi den tørstende i ørkenen, som endelig finder vand. Vi tror vi finder lykken eller vi er så sultne efter eventyr og har lyst til at mærke livet igen, at vi bliver fristet til en affære eller springer på en kollega, når alkoholen går ind til en julefrokost.

Mange har oplevelsen af at mærke livet igen. Ingen forpligtelser, ingen sure miner og bebrejdelser, bare lethed, liderlighed og fis og ballade. Og når først vi har mærket livet rulle i årene, så er vi hooked og vil ikke undvære det længere.

Det kan blive som et sus af ungdom og et liv uden forpligtelser. Fornuften ved måske godt, at det ingenting har med virkeligheden at gøre, men følelserne tager over.

Skyldfølelsen

Hvis man er forelsket vil forelskelsen tale med så store bogstaver, at man vil kunne forsvare overfor sig selv, at man er utro. Det vil føles som om man har fundet sin sjæleven og alt det man har savnet i sit parforhold hos en anden. Det vil trække hårdt i én, for at gå efter at få mere.

Hvis utroskaben blot handler om sex, vil mange have moralske tømmermænd dagen efter. De fleste mennesker har en holdning til, at deres partner er dem utro og derfor vil den svigtende part måske være bange for at blive forladt. Hvis man elsker sin partner vil man være ked af, at gøre sin elskede ondt og de fleste ved, at det tager lang tid at opbygge tilliden igen, hvis utroskaben bliver opdaget.

Man vil være i tvivl om man skal fortælle sin partner om utroskaben. Nogle vil ikke kunne rumme at holde hemmeligheden for sig selv og kryber til korset, for at få lettet sit hjerte og gør det dermed mest for deres egen skyld. Andre vælger at sige det, fordi de tror på ærligheden og andre igen fordi utroskaben har været symbol på noget, som ikke har fungeret i forholdet og nu skal ”svesken på disken”.

Kan kærligheden reddes?

Som beskrevet handler utroskab i langt de fleste tilfælde om, at der mangler noget i parforholdet. Utroskaben kan derfor være krisen, som får begge til at tage forholdet op til revision og måske finde en ny og bedre vej sammen. Svigtet og den krise den har udløst, gør dem klogere på sig selv og hinanden og de finder sammen et nyt og bedre sted. Ofte med hjælp fra en terapeut.

Mange som stålfast har troet på, at de ville gå, hvis deres partner var dem utro, trækker nu i land, når de står overfor valget mellem at miste deres elskede og måske familie og at holde fast i deres principper.

Utroskab er hårdt for parforholdet og for tilliden. Det ryster selve kærlighedens fundament. Når ens partner er utro, deler han eller hun noget intimt, som hører parforholdet til, med en anden og det er dybt sårende. Man er ikke længere nummer et.

Når tilliden skal bygges op igen, skal der være fuld åbenhed. Den svigefulde part skal gøre hvad han siger og sige, hvad han gør, indtil den svigtede igen tør tror på, at de to hører sammen. At der ikke foregår noget udenfor parforholdet. Det tager tid, men det kan lykkes.

Har I brug for hjælp til at komme over utroskab, så kan I kontakte mig lige HER.

Læs også: Fortryder du din affære (eller var den vidunderlig)?

Tags:
1 kommentar
  • Karina

    2. juni 2019 at 21:35 Svar

    Åh hvor den rammer og hvor er det rigtigt at du skriver : Når vi lever i et velfungerende, nærende, tæt og givende ægteskab, hvor vi får dækket vores behov, er tro mod os selv, så at sige, så er vi ikke utro. Problemet er at vi er for dårlige til at skaffe os det vi har brug for og at sætte vores grænser og derfor ender vi frustrerede og utilfredse og så ender vi i kassen med en anden.

    Jeg har tidligere været gift med en mand i 25 år.
    Han var en rigtig træmand ( forstået på alle måder)
    Sex var noget som han havde lyst til ca. hver 14 dag og kærlighed var noget han kunne give til børnene og i sjældne tilfælde til mig. Vi sov ikke sammen og har aldrig gjort det. Det betød at sex skulle planlægges eller at han forlod mig alene efter sex. Ofte tog sexen mindre end 5 minutter.

    Jeg var ham utro ca. 29 gange på de 25 år vi var sammen. Ja 29 gange ( ca 1,1 om året) Det er første gang jeg nævner dette tal og lad mig sige, at jeg ikke er stolt over det.

    I mange år kunne jeg ikke forstå min lyst til andre mænd. Jeg tænkte, at jeg havde et jagtinstinkt og det med tiden ville blive bedre. Skyldfølelsen var der i starten, men med tiden blev den mindre og mindre. Jeg var tæt på, at blive opdaget ind imellem, men fik på en måde talt mig ud af det. Når det skete fik jeg et stik af skyld, men den forsvandt hurtigt.

    Jeg talte med veninder og de var meget overbeviste om, at det ikke handlede om mig men om min mand. Dette var jeg uenig i, og sagde ofte, at det var mit behov som var stort og jeg havde en tørst som skulle slukkes.

    Det har så vist sig ( for mit vedkommende) at være helt forkert.
    Jeg manglede omsorg, kærlighed, nærvær og sex.
    Jeg havde bare ikke modet til at sætte grænserne over for min daværende mand eller modet til at blive skilt.
    Det var ikke hans skyld, men min egen.
    En klog mand sagde til mig ” der er altid en positiv hensigt bag enhver adfærd”
    Min var at få alt det jeg ikke fik hjemme.

    Efter 25 år valgte jeg, at det skulle være slut.
    Jeg blev skilt UDEN at have en anden ved hånden og levede uden sex eller nogen form for mandlig kontakt i lang tid.

    I dag er jeg sammen med den dejligste, nærværende,opmærksomme, romantiske, kærlige og givende mand.
    Om jeg har været ham utro på de 5 år vi har været sammen …NEJ … For jeg har lært at sætte grænser, kommunikere om det jeg føler og lytte til mine behov og ikke mindst min kærestes.

    Tak for en fantastisk blog Katrine <3

    Kh
    Karina

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have min gratis e-bog & nyhedsbrev?

Email
Postnummer