Om en af mine skyggesider

Det har været påske ferie og hvilken slags om man må spørge. Labert vejr har det været hele vejen igennem.

Jeg har haft travlt kan du tro. Med at vaske havemøbler af, luge mælkebøtter op af græsplænen, beskære roser og andet godt. Jeg har faktisk sprøjtet rundt, hvis jeg selv skal sige det, og har fået en hel del fra hånden, til min store tilfredsstillelse.

Hvad har min mand så lavet spørger du måske. Har han også være flittig, så vi har nået dobbelt så meget? Eller har han lavet lækker mad og kræset for mig nu jeg har knoklet på?

Hm han har såmænd ligget på en madsras i haven og har læst en hel bog. En tyk en. Han har lægt en million cd´er ind på sin iPhone og har nusset med lidt praktisk i kælderen. Ikke for meget frståes, men dog lidt.

Hold nu kæft hvor har jeg svært ved at rumme det. Jeg skal virkelig sidde på mine hænder og alle mulige andre vitale dele, for ikke at komme med spydige bemærkninger. For hvorfor skal jeg mase rundt og få en masse fra hånden, til fælles fornøjelse og så skal han bare ligge der og drive den af.

Ok indrømmet, han er pisse hyggelig at være sammen med. Mega afslappet og overskudsagtig overfor mig og børnene. Lækker solbrun af at være ude hele dagen og der er masser af kys og snak og lækker mad at hente.

Så jeg ved jo godt at jeg er nødt til at hente den hjem. Det er jo ikke ham, men derimod MIG den er gal med. Vi har fat i en skyggeside her.

Da jeg var barn lærte jeg at være flittig. Det var ikke velset af dovne og man skulle yde, før man kunne nyde. Så jeg skal knokle skal jeg, før jeg “må” ligge i solen eller på anden måde drive den af. Jeg er dygtig og får anerkendelse når jeg giver den gas med det praktiske og har altid en lille smule dårlig samvittighed, hvis jeg sidder for længe i morgensolen med min kaffe.

Det er derfor afsindigt provokerende, når min mand så “tillader” sig selv noget, som jeg ikke giver mig lov til.

Kender du det?