JP-Klumme: Nytårsforsætter eller ej!

Nu er det jo januar og det ville være oplagt at skrive noget om at gøre status over året, der er gået og om alle de gode intentioner for det dugfriske år, som netop er begyndt. Men jeg skal sparre dig. Du er sikkert blevet bombarderet med den slags alle andre steder fra og har måske endda et projekt eller to i gang selv.

Status på det forgangne år og nytårsforsætter er til for at vi skal blive klogere på erfaringen og skue fremad med friske øjne. Vi skal sætte nogle nye og bedre mål, for det kommende år. Vi skal tabe os, stoppe med at ryge (et par klassikere), vi beslutter os for at blive bedre forældre, en bedre og knap så sur kæreste eller noget helt femte.

Det ville jo være mærkeligt, hvis jeg som parterapeut gik helt i Rasmus-modsat på det her koncept. Jeg mener jo netop, at vi skal gøre noget andet, for at få noget nyt og bedre. Vi skal blive bevidste om, hvad det er vi gør, som ikke er hensigtsmæssigt for os, fordi det er den eneste måde vi kan gøre noget andet og bedre. Men det duer ikke, hvis det betyder, at det som er lige nu, aldrig er godt nok. Hvis vi hele tiden skal holde os i bevægelse, udvikle os og stræbe, så risikerer vi nemlig at blive gamle før tid. Vi har så rasende travlt med at bevæge os, at vi går glip af nuet og alt det, som rent faktisk fungerer for os.

Så jeg kunne godt tænke mig at mane lidt til besindelse i det her præstationssamfund. Vi skal hele tiden være den bedste udgave af os selv. Vi skal levere, præstere og være så lykkelige, som vi overhovedet kan. Vi skal løse vores problemer prompte. Vi skal have passion, mening og harmoni, i så stort et omfang at det for de fleste er svært at kunne efterleve i en hverdag, hvor der også skal betales termin, pudses vinduer og steges frikadeller.

Jeg tror ikke at livet er sådan indrettet, at vi kan forlange at være så glade som vi gerne vil – hele tiden. Jeg tror vi er nødt til at acceptere at livet også er kedsommeligt, surt, smertefuldt, svært, trivielt og kedeligt. Vi er nødt til at lære at holde af hverdagen, af manden som falder i søvn i sofaen tredje aften i træk og konen, som synes det er noget så vigtigt at hjemmet er rydeligt, før hun kan gå i seng om aftenen. Hverdagene er jo immervæk dem der er flest af og hvis ikke vi også sætter pris på den, så bliver livet alt for kort og surt.

Så lad os øve os sammen. I at nyde det liv, som også bringer os modgang, trivialitet og sorg. Det hjælper ikke at sige: jamen der er jo nogen, der har det værre end mig, så jeg skal være taknemmelig for det jeg har. Ja, det skal du, men det gør ikke dine sorger lettere at bære, at andre har nogle der er større. Du har det som du har det. Dit liv er dit med alt hvad det er. Kun du kan ændre det og det er også kun dig, som kan være taknemmelig for det. Stræben er godt men der skal en god portion taknemmelighed og væren til, før det giver mening.

Læs også: Farvel smiley

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer