Når skilsmissen er til det bedste

Jeg har skrevet en del indlæg her på bloggen, som handler om at kæmpe for parforholdet og ikke give op, selvom det bliver leverpostejsfarvet, besværligt eller gør ondt og er utilfredsstilende og ulykkeligt.

Jeg får jævnligt en del kommentarer fra fraskilte kvinder, som gerne vil slå et slag for at der findes et lykkeligt liv efter skilsmissen. Jeg er helt enig. Jeg kan se på min far og mor og på hvor forskelligt de lever og at de to liv aldrig kunne holde sammen i længden. Jeg var ulykkelig da de blev skilt, men som voksen kan jeg sagtens forstå dem. Vi ved kun hver især hvornår nok er nok og vi bliver nødt til at bevæge os videre.

Det vigtige i mit budskab til jer, som overvejer at blive skilt er: Gå først når du kender din andel af det, som gik galt og vær sikker på, du har gjort, hvad du kunne for at ændre det.

Det er aldrig fordi I ikke passede sammen (der er en grund til at I forelskede jer i hinanden engang), det er ikke fordi din kone ikke forstår dig eller fordi din mand har været dig utro. Det er blot brøkdele af sandheden. Måske har I oplevelsen af at være vokset fra hinanden og så kan du jo spørge dig selv: Hvornår var det vi valgte at slippe hinandens hænder og bevæge os væk og hvorfor?

En af mine kæpheste omkring parforholdet er at nissen flytter med, så hvis ikke du får øje på dine skyggesider, dine skeletter i skabet, dine menneskelige begrænsninger og dine mulige udviklingspunkter i det ene forhold, så er det så sikkert som Amen i kirken at de vil dukke op i et nyt forhold igen. De har måske en anden frakke på, lugter anderledes eller har en anden farve, men du vil i dit parforhold ALTID blive konfronteret med dig selv.

Det er det som er så fantastisk. Kun i parforholdet har vi den enestående mulighed for at lære os selv så godt at kende og den snyder vi os selv for, hvis vi lader os skille uden at lære: Hvad kunne jeg have gjort anderledes, for at få opfyldt mine behov, for at få mere nærhed, for at vise mere omsorg eller respekt, for at vise og mærke min kærlighed og taknemmelighed.

Hvis du forlader et parforhold fordi du tror den er gal med din partner, så er det som at tisse i bukserne. Det luner måske nu med friheden og alt det du slipper for i forholdet, som ikke var godt. Du slipper også for at tage ansvar for din del af det, som gik galt. Det bliver bare på sigt så pokkers koldt, når du skal tage en tur mere rundt i manegen med en anden mand, som nu hedder Lars og ikke Thomas, men som jo stadig er sammen med dig i al din begrænsning og med alle de fejl og mangler du måtte slæbe med ind i et nyt forhold.

Hvis du som kvinde eksempelvis har tendens til at ville dominere eller have styringen i forholdet, så kan du være sikker på at du tiltrækker en bestemt type mænd, som synes den egenskab er lækker. Du risikerer bare at efter et par år, så har du fået kastreret ham så godt og grundigt, som du fik gjort det med din eks, og så er det begyndelsen på enden til endnu et forhold. Det er ligeså meget dit ansvar at lade være med at styre, som det er mandens at sætte foden ned og tage sin plads eller sætte sin grænse.

Hvis du som kvinde falder for mænd som gerne vil ”reddes” af dig og som du tror du kan gøre lykkelig, fordi han ellers er så trist og har det svært, så vil du sikkert føle dig enormt værdifuld. Problemet er at fundamentet hos jer vil være ulige fra begyndelsen og det er den sande død for et parforhold. Manden skal ”redde” sig selv og du skal finde værdi i at være dig og ikke i at være hende, som ”redder”. Desuden får de fleste ”reddere” med tiden spat af den rolle og begynder at krænke i stedet for og hvor er I så henne med kærligheden.

Det er blot et par eksempler på problematikker, hvor du kan få øje på dig selv og tage ansvar for din del. Du skal altså vide hvem du er i dit parforhold og være dig mega meget bevidst om, hvad det er du bidrager med på godt og ondt. Hvis ikke du er det kan det være rigtig svært at skabe et holdbart og kærlighedsfyldt parforhold.

Når det så er sagt, er der stor forskel på at finde kærligheden for 2. gang, når det er måske 10-20 år siden du fandt den sidst. Du har udviklet dig, lært dig selv bedre at kende og ved forhåbentlig mere om hvem du er, hvad du ønsker dig hos en partner og hvad du i hvert fald ikke vil leve med af egenskaber hos et andet menneske. Forhåbentlig har du også fået sorteret ud i de ligegyldige ”husk at slå WC brættet ned” bemærkninger, som du måske kunne tage personligt, da du var 20 og har fundet ind til det, som er allervigtigst for dig. Ellers er det på tide at gøre det nu, inden du befinder dig i et parforhold, som på skræmmende mange måder minder om det du gik fra.

Held og lykke med kærligheden, uanset om det er for 1., 2. eller måske 3. gang i livet.

Synes du det hele er meget svært, og har du lyst til at møde andre, der også står i en svær situation i deres liv. Læs mere om min workshop Detox din kærlighed. 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Fint indlæg – og ja, nissen flytter med, med mindre man er så “heldig” at finde en der passer sammen med nissen, for så kan man sagtens ende i ægteskab nr. to og føle sig lykkeligere uden at have taget ansvar – den version har jeg set både i min egen familie og blandt andre derude i den store vide verden. Personligt synes jeg dog at det ikke kun er ægteskab nr to der har gavn af en stor omgang selvransagning, men i særdeleshed også en selv, for hvis man har været en tur igennem sit indre maskineri, opdager man også at man som individ lever et rigt liv, der ikke er afhængigt af at skulle finde en ny…selvom det da bestemt ikke er sådan at kimse af 🙂
    Jeg glæder mig til at læse din bog…

  2. Kære Katrine – hvor er det en klog kommentar du her har skrevet… jeg er helt enig med dig.

    Det vil nok interessere dig at vide, at jeg den 4.juni udkommer med en bog om netop det at blive lykkelig efter en skilsmisse (eller to). Den hedder LEV LIVET SELV – SÅDAN BLIVER DU LYKKELIG EFTER DIN SKILSMISSE og udkommer på Gyldendals forlag.
    Du må endelig komme til receptionen for bogen – du hører mere.

    KH Signe

  3. Hej Katrine,
    God læsning og den rammer lige plet ! Dominerende og “redder” og tilsidst “spat…har været der hele vejen rundt.
    Jeg er i hverfald blevet klar over det og er klar til at danse ind i et nyt parforhold med nyere og skarpere briller på.
    Tak for din hjælp 😉
    knus Lis

  4. Hej Katrine
    Helt enig. Der er alt for mange, der ligger ansvaret for skilsmissen over på sin eks og helt glemmer at man altid er to personer til at få et ægteskab / parforhold til at fungere og to personer til ikke at få det til at fungere. Hvis man ikke kan se sine egne fejl, sine egne manglende handlinger osv, så flytter nissen helt klart med. En skilsmisse bør man huske at bruge konstruktivt i ens personlige udvikling.

    Held og lykke med din bog.

    kh Mette

  5. Kæreste Power-Kat!

    Hørt, hørt …. men så må du lige hjælpe mig med én ting. Hvordan gør man sig bedst nyttig hvis ens partner er gået ned med flaget og ikke selv kan/vil indse det? Jeg vil og kan ikke redde ham og appellerer derfor til at han redder sig selv – evt. med hjælp fra andre. Hvad gør man når det så heller ikke virker? (at jeg skriver ‘man’ er med fuldt overlæg) 😉

    Kh Ann Sophie

    1. Kæreste Ann-Sophie,
      Det er en røv svær situation at stå i og inspirerer mig til at skrive et oplæg om det. Det svære er at se sin elskede have det rigtig skidt og så finde balancen mellem at hjælpe og støtte og samtidig lade ham få sin plads til den proces han uvilkårligt skal igennem, for at komme ud på den anden side. Jeg skriver et indlæg snarest, kunne være allerede i næste uge.
      Held og lykke med det hele.
      Kh Katrine

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.