Min kone forstår mig ikke!

Nej det tror fanden. Forstår du hende?

De fleste par synes at kommunikationen i parforholdet er en af deres største udfordringer. De synes at forskelligheden er en forhindring og ikke det, som netop gør deres forhold spændende. De har det misforståede indtryk at enighed, det er bare lykken, så det skal vi kæmpe for og efterstræbe at nå til, så ofte som muligt. Så de diskuterer, debatterer og taler op og ned af vægge og stolper, for at forklare den anden, hvorfor de gør som de gør og synes som de synes. Du skal forstå min virkelighed og du skal for alt i verden være enig med mig. Hvis du er uenig eller ikke forstår mig, så føler jeg mig ikke elsket af dig.

Forestil dig en verden, hvor dit selvværd er så højt at du er fuldstændig uafhængig af, hvad andre måtte synes. Du forholder dig nysgerrigt og åbent til dig selv og andre. Du reagerer på hvad det de gør og siger, gør ved dig, men du har en tyrker tro på, at alle mennesker (inklusiv dig selv) gør det så godt de kan. Du ved at de mennesker, som holder af dig, gør sig umage og aldrig gør noget, for at såre dig eller på anden måde skade dig. Når du af og til alligevel føler dig såret, svigtet, overset eller ikke forstået, så melder du klart ud, uden at bebrejde, men blot for at fortælle den anden, at det de lige gjorde, satte nogle følelser i gang i dig.

Du ved at du alene er ansvarlig for, hvad du oplever og fordi du holder så meget af dig selv, har du også tillid til at andre gør det. Du føler dig fuldt fortjent til deres kærlighed, blot fordi du er det menneske du er.

Så nej, måske forstår din kone dig ikke altid, ligeså vel som du ikke altid forstår hende. Du forstår jo heller ikke altid dig selv og det er ikke nødvendigvis så vigtigt, for forståelse er dejligt at få, men det er ikke nødvendigt, for du holder af dig alligevel. Gør du ikke?

Nå ikke? Måske er det tid til at blive lidt bedre til det så. Læs meget mere hér.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.