Kan kærligheden visne?

Mange af de par, jeg har siddende i min praksis, kommer fordi den ene part er i tvivl om kærligheden til den anden er død. Om de er vokset fra hinanden, om de er for forskellige eller om de faktisk slet ikke passede sammen fra begyndelsen.
Jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt kærlighed overhovedet kan dø, eller om det handler om noget helt andet. Et er sikkert: Kærlighed bliver slidt op, når vi gør os afhængige af at vores partner skal dække vores behov, opdage vores grænser og gøre os lykkelige. Det handler om at vi mangler kærligheden til os selv og så kommer kærligheden i parforholdet til at betale prisen.

Pernille og Thomas kom til mig, fordi Pernille ville skilles. Hun kunne ikke mærke sin kærlighed til Thomas mere og synes de blot var fælles om familielivet, men ikke havde nogle passionerede og kærlige følelser mellem sig længere. Pernille havde mødt en anden mand, som havde fået hendes hjerte til at banke hårdt og sommerfuglene til at sværme i hendes mave. Sammen med ham følte hun sig kvindelig, smuk, sexet og i live. Sammen med Thomas var hun reduceret til at være mor, husholderske og kone med alt den kedsommelighed, det indeholdt.

Pernille sad altså med forestillingen om et liv med en ny mand, som så spændende og uberørt ud, på den ene hånd og et liv med Thomas, som hun kendte til ukendelighed på den anden. Det oplagte er jo at sige: vi er vokset fra hinanden, jeg elsker ham ikke mere, han kan ikke give mig det jeg har brug for, så jeg vil skilles. Det svære er at kigge på, hvad Pernilles eget bidrag har været til at hun og Thomas var nået så langt ud, før de tog affære. Hvorfor råbte Thomas ikke vagt i gevær noget før?

Sådan her gjorde de for at genfinde kærligheden:

1. Svesken kom på disken. Helt uden bebrejdelser og kritik, fik de hver især givet et billede af, hvor de er henne i forhold til hinanden og til sig selv. Pernille stod ved sin forelskelse i en anden og Thomas formåede at rumme det.

2. De lærte et sprog, hvor de kunne give udtryk for deres følelser, behov og grænser. Et sprog hvor deres forskellighed blev deres styrke fremfor deres forhindring. Pernille tog ansvar for at hun selv havde været for styrende og at hun trængte til at Thomas tog over i hverdagen. Han på sin side troede at det var sådan Pernille ville leve sit liv men opdagede at han også savnede at være mere mand overfor hende.

3. De lærte at prioritere hinanden  og deres kærlighed igen, så den ikke druknede i hverdag. I starten krævede det at de satte kærligheden i system, at de prioriterede den og med tiden blev det så stor en del af deres hverdag, at de hver dag kunne mærke kærligheden til hinanden.

Held og lykke med kærligheden. Kærlig hilsen Katrine.

Læs også: Den ultimative kærlighed