Hvorfor sagde du ikke noget?

De fleste af os har vældig travlt med vores eget. Hvad vi gerne vil have, vores ambitioner, hvordan vi ser livet, vores drømme, om vi nu lever det liv, vi gerne vil. Om vores behov bliver opfyldt og vores grænser respekteret. På den måde er der mange, som lever en slags sigletilværelse i parforholdet.

Lad os sige at Lars lever sammen med Susanne og han arbejder meget, leverer til fælleskonomien, til de praktiske opgaver og hvis der er styr på de ydre rammer så synes han, at han har gjort sit til det fælles liv. En dag kommer Susanne hjem og har været utro til julefrokosten, har forelsket sig i en anden eller synes de er vokset fra hinanden. Lars er målløs, i chok og forstår slet ikke hvor det kommer fra, for de har det da så godt og han har da givet Susanne alt det, hun kunne drømme om. Hvorfor sagde hun ikke noget før?

Heldigvis kommer de i parterapi hos mig og går i gang med en proces om at finde ud af, hvad den utroskab og forelskelse eller manglen på følelser handler om. De opdager, at der var noget, der ikke var som det skulle være, at der var noget især Susanne savnede og det er første skridt til at genfinde hinanden og udvikle sig et nyt og bedre sted hen.

Lars måtte sande at det ikke er nok at være fysisk tilstede og levere kroner og praktisk hjælp i familien. Han er nødt til at være der med sig. Være nærværende og at yde også på et følelsesmæssigt plan. Det kan være en længere proces, fordi han (og mange andre som ham) skal gøre op med den måde han selv er blevet opdraget på. Hvis ikke vi ved at det er vigtigt for kærligheden at kunne vise og tale om følelser, så kan vi jo ikke gøre det.

De fleste af os bruger 30´erne på at bygge op og stifte familie. Vi har så travlt med reden, at vi glemmer indholdet. Når børnene så er vokset til og vi kommer i 40´erne, så er det svært at få øje på meningen med det hele. Vi er halvvejs gennem livet og spørger og selv: Er det det? Er det det hele? Er det sådan mit liv skal se ud, også i fremtiden?

Lars og Susanne ville gerne hinanden. Susanne på sig side, skulle blive bedre til at bede om det hun har brug for og ikke nøjes med Lars´fysiske tilstedeværelse. På den måde kunne hun støtte Lars i at lære, hvad det vil sige at levere også på et følelsesmæssigt plan. Susanne skulle lære at bruge sin energi derhjemme, i stedet for at søge det hun har brug for ude i verden. Hun skulle lære at turde satse følelsesmæssigt på Lars og stole på, at de kan udvikle sig sammen.

Kærligheden kan ikke leve af ingenting. For at vi skal blive ved med at føle os forbundet til hinanden, skal den næres af samvær og intimitet. Vi skal dyrke oplevelsen af, at høre sammen. Ellers ender vi som venner eller med ligegyldighed.

Så SIG NOGET. Tag fat om det som ikke virker. Lad være med at bebrejde din partner, men tag ansvar for, at I begge har bidraget til at ende her. I skal også begge bidrage til at komme videre.

Held og lykke med kærligheden.

Læs også: Er du utro til julefrokosten?

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have min gratis e-bog & nyhedsbrev?

Email
Postnummer