Har man(d) ret til sex i sit parforhold?

Vi lever i den frie pornos højborg, hvor reklamer for energidrikke symboliserer dårligt skjulte fallos og hvor ni-årige piger kan købe push-up bh´er i den nærmeste H&M. Samtidig er op mod hver anden utilfreds med deres sexliv. De har ikke lyst, det fungerer ikke eller de kan ikke. Vi er altså nået til yderlighederne når det kommer til den seksuelle akt, så måske er der noget vi har glemt på vejen. Mon ikke det er på tide at vi nærmer os en gylden middelvej, hvor sex er noget man dyrker, når man er kønsmoden og så ellers lader det foregå i privat regi.

Men tilbage til dem, som har sex eller i hvert fald har alderen til at kunne have det. For der er vist også nogen, der er røget ud af et vildspor. Nej kvinder tænder ikke når ægtemanden griber dem i skridtet og siger “Skal du smage fars pølse i aften skat?” og nej mænd kan ikke være nærværende og givende i sengen, når konen har brokket sig hele dagen. Sex er blevet et punkt på to-do listen, en menneskeret, noget der også skal gøres og passes og som man har ret til at . Sex er skønt når det virker, men vi er nødt til at starte et andet sted end med vores krav på at få det og ditto pligt til at give det.

Som de fleste ved er sex-livet så følsomt at det er et af de første steder, hvor det kan mærkes, når der er gået leverpostej eller er for mange problemer i parforholdet. Når vi har travlt, er stressede, ikke føler os tilstrækkelige, eller glemmer os selv, så går vi døde i dobbeltsengen. Når vi ikke får passet på os selv og hinanden, når vi ikke tager os selv alvorligt eller når vi synes den anden skal gøre noget, for at jeg kan blive tilfredsstillet, så virker det ikke.

Vi har så meget fokus på hvad jeg kan få, i langt højere grad end hvad jeg kan give. Vi vil have et parforhold som fungerer, som er spændende og givende. Manden vil have en kone, der er glad og kvinden vil have en mand, som deltager derhjemme. Vi tror at kærligheden er noget vi skal have og behov er noget vores partner skal dække for os. Hvis vi ikke får det som vi vil have det, så skændes vi, har krise eller bliver skilt.

Så er det jeg spørger: Hvad er der blevet af “Når du smiler til verden smiler den igen”, altså at jo mere du selv yder, giver og gør, jo mere får du igen. Sidder vi bare på hver vores øde ø og venter på at blive opvartet følelsesmæssigt? Er vi slet ikke villige til at tage ansvar for vores eget liv, har vi bare travlt med at få!

Jeg synes ærlig talt vi skal fise hjem i vores eget tulipan-bed og tage ansvar for, hvad vi selv bidrager med, før vi har så skide travlt med, hvad vi der tilkommer os. Det gælder også sex-livet. Nej vi har ikke ret til sex, men der er til gengæld rigtig meget vi kan gøre, for at få et rigtig dejligt et af slagsen. Hvornår har du sidst forført din kone, så hun svang sig hvinende i gardinerne? Hvornår har du sidst forkælet din mand seksuelt, så han har følt sig som den heldigste mand på jorden?

Hvis ikke du rigtig kan finde lysten frem, så hjælper det ikke at sætte sig i sofaen med hønserøvs-mund og vente på at han gør det helt rigtige, der skal til for at tænde dig. Det hjælper heller ikke at true, trygle eller tigge hende om at give lidt sex, for du og du alene har ansvaret for at det fungerer for dig og dermed bidrage til at det lykkes for jer.

Hvis ikke lysten driver værket, så er det også dit ansvar at finde ud af, hvad det så handler om hos dig. Er der noget du savner, noget du ikke får sagt, gjort eller bedt om? Det er ikke til at komme uden om at “vejen til soveværelset går gennem dagligstuen”. Det betyder, at I skal tale sammen, og I skal begge gøre en indsats for at I kan få lidt fut i fejemøget igen. Tiden er komme til at give og dermed skal du også få.

Held og lykke med sex-livet.

Læs også: Vejen til soveværelset går gennem dagligstuen 

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer