Har du udfordringer med kommunikationen derhjemme?

Jeg afholder løbende workshoppen Det Levende Parforhold.

Et af de emner vi taler om på workshoppen handler om kommunikation. Langt de fleste par jeg har i terapi kommer, fordi kommunikationen ikke fungerer, så det er et aktuelt emne i de fleste hjem. Hvis ikke vi taler ordenligt til hinanden, ikke får vores budskab igennem eller oplever at vi føler os hørt, vil vi langsomt slide hinanden op. Ingen gider bliver kritiseret, nedgjort eller bebrejdet. Det vil enten føre til uendelige konflikter eller til at den ene trækker sig og parret vokser fra hinanden.

Det enkleste og mest konstruktive jeg kan sige om kommunikation er: Tal for dig selv. Det betyder: brug jeg-sætninger i stedet for “du”. Fortæl noget om dig selv, i stedet for at have fokus hos den anden. Sig hvad det gør ved dig, når din partner siger og gør… i stedet for at kritisere eller bebrejde. Tag ansvar for hvad du føler og oplever. Når du synes din partner ikke er ok på den ene eller anden led, så har du altid selv en rem af huden. Kort sagt: når du ikke føler dig respekteret, er det fordi du ikke respekterer dig selv. Når du ikke føler dig elsket, er det fordi du ikke tror på du er værdig til at modtage kærlighed. Når du ikke føler dig hørt, er det fordi, du ikke selv synes, du har noget interessant at sige. Hvis du synes dine grænser bliver overtrådt, er det fordi du ikke har sat dem tydeligt nok.

Det lyder måske meget nemt for mig at sige, for er det nu så enkelt det som du sikkert synes er kompliceret og smertefuldt. Måske tænker du: jeg synes da bestemt jeg har noget interessant at sige, det er da min mand, som ikke gider høre efter eller jeg kan da vældig godt lide mig selv, så det der med et manglende selvværd, det kender jeg overhovedet ikke noget til. Faktum er, at når du elsker dig selv, vil verden føles fuld af kærlighed. Når du respekterer dig, vil det være en selvfølge for dig, at andre også gør det. Når du oplever nogen overskride din grænse, vil du som det naturligste i verden fortælle dem det og så er den potte ude. Når du ikke er i tvivl om dit værd som menneske, når det ikke er angsten for afvisning der styrer dig, så vil det heller ikke være nogen katastrofe, når du så rent faktisk bliver afvist. 

Vi har alle sammen “briller” på og et “filter” for ørerne, som gør at verden afspejler vores forhold til os selv. Verden viser os den, vi selv synes vi er. Det lyder måske vildt, men samtidig med at det betyder at vi selv står med det fulde ansvar for vores liv, fordi det aldrig er “de andres skyld”, så er det den største lettelse at opdage. På den måde har du nemlig selv magten og friheden til at ændre det, som ikke passer dig i dit liv. Du er altså ikke længere afhængig af, at andre skal ændre sig, for at du kan blive glad/tilfreds/lykkelig. Det gælder uanset om det handler om en veninde, som skal skæres fra eller om du skal til at lære at elske dig selv meget mere, så du bedre kan mærke den kærlighed din partner rent faktisk nærer til dig eller forstå hvorfor du så nemt hører kritikken af det andre siger til dig.

Det er vel at bemærke ikke noget, som er løst i morgen, men det er bestemt en proces som er værd at sætte i gang i dag. Held og lykke med projektet. Du ved jo hvor du kan finde mig, hvis du har brug for hjælp.

Kærlig hilsen Katrine

Vil du læse mere om kommunikation, så gør det lige HER

Vil du lære at elske dig selv mere? Så læs om min workshop Detox din Kærlighed HER

Har I brug for hjælp så læs mere om parterapi HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.