Fordi du er hos mig!

I disse dage hvor chokket og sorgen hele tiden er med mig, har jeg opdaget hvor meget det betyder for mig, at min mand er i nærheden.

Mangler du forhistorien – så læs med HER

Jeg kan blive holdt om og talt med lige præcis så meget, som jeg har behov for og vi er en stor støtte for hinanden også omkring børnene og deres sorg.

Jeg kommer i tanke om at det altid har hjulpet mig at tale med ham. Altså vi kan også blive virkelig uvenner, når vi begynder at tale om noget rigtig alvorligt, især når vi berører de emner, hvor vi bare aldrig bliver enige.

Men når vi tager os tiden midt i hverdagen og ræset og sætter os sammen og lige får snakket lidt, så føler jeg mig både tættere på ham, fordi han har delt sig med mig og mit humør stiger lige et par grader, fordi jeg så bliver mindet om, hvorfor det er lige præcis ham og ingen andre, jeg er sammen med – stadigvæk!

Nogle gange skal vi igennem de store alvorlige snakke, hvor vi tager temperaturen på vores forhold og sørger for at vi er på samme side i bogen, men også bare en “hvordan er din dag gået?” – samtale kan gøre det for mig.

Så kan jeg lidt igen, fordi jeg ved han er hos mig, og jeg behøver ikke bære hele livet alene.

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have min gratis e-bog & nyhedsbrev?

Email
Postnummer