Føler du dig svigtet?

– (det handler mest om dig selv)

 

En af de følelser jeg arbejder mest med sammen med mine klienter, er en eller anden afart af svigt. “Du svigtede mig, da Waldemar var lille”, “Hvorfor var du der ikke for mig, da min far døde?”, “Jeg føler mig alene om at drive denne her familie, jeg synes du svigter mig”.

For den i forholdet der føler sig svigtet, er denne følelse sandheden om at det bliver han eller hun. Altså at partneren svigter. Langt de fleste mennesker vil opleve at et svigt er noget, der bliver begået mod dem af en anden. De færreste kigger på sig selv i den situation.

Det risikable er så, at man på den måde får givet magten over hvordan man har det, om man netop bliver svigtet, elsket eller anerkendt, som man har brug for det, til sin partner. Det giver en alt for stor risiko for netop ikke at få det, man har brug for.

Enkelt sagt kan jeg formulere det således: det ikke handler om svigtet i sig selv, nærmest uanset hvad det handler om. Det hele handler derimod om, hvordan man håndterer det at blive svigtet. Jo mere selvværd man har, jo nemmere vil man komme over et svigt. Jo mindre vil man tage svigtet personligt. Når man føler sig værdig til at få kærlighed, er det nemmere at skelne mellem hvornår svigtet reelt er et fravalg, og hvornår det i højere grad handler om, den der svigter. Man vil være bedre i stand til at håndtere svigtet voksent og modent. Man vil kunne skille sig selv fra det at blive svigtet og måske enda have overskud til at tænke på, hvad der mon fik den, der svigter til at gøre, som han eller hun gjorde.

Det gør livet SÅ meget nemmere. Siger det bare.

Tags:
Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have min gratis e-bog & nyhedsbrev?

Email
Postnummer