Er du bange for, hvem du ville være, hvis du slap dig selv fri?

Når vi af far og mor har lært at vi skal styre os, at det at vise følelser er besværligt eller måske endda forbudt. At vi skal være artige og flittige og opføre os ordenligt. At vi skal yde før vi kan nyde. Få gode karakterer og en god uddannelse. Ikke være afhængige eller mærke for meget efter.
Så virker tanken om ikke længere at skulle begrænse os selv, lægge bånd på den vi er, befriende, men også skræmmende.

Hvis du har brugt et helt liv på at være en pæn pige, men i virkeligheden er fuld af saft og kraft og liderlighed, så er det farligt at tænke på, at du skulle lukke op for de sider af dig, for tænk hvis du så bliver et umætteligt utro sexmonster (intet mindre).

Hvis du hele dit liv har undertrykt din sorg og koncentreret dig om at have styr på dit liv, din familie og din karriere, så kan du have en fantasi om, at hvis du tillader dig at mærke din sorg, så holder du aldrig op med at græde igen, så det er bedre at klemme ballerne sammen og kæmpe videre.

Tænk hvis du allerinderst inde godt ved, at du har lyst til at smide det hele og rejse alene rundt i tre måneder med rygsæk i Sydamerika, så tør du ikke sige det højt, for tænk hvis du mister hende, du elsker.

Ego´et er dovent. Det vil helst gøre det, det plejer. Problemet er, at du måske får en livskrise eller ender med at ligge på dit dødsleje og ikke har levet det liv, du gerne ville.

Det er således, at du kun kan få adgang til glæden, begejstringen og vildskaben, hvis du er villig til at kigge på mørket, vreden og sorgen. Begrænser du dig selv, kan du kun bevæge dig i leverpostej. Det er ikke det samme, som at du ikke skal styre dine impulser, men det betyder, at du skal sætte dig selv mere fri.

Det er menneskeligt at tænke i ekstremer. Jeg bliver ikke til at styre. Jeg holder aldrig op med at græde. Hvis jeg viser ham min vrede, så går han fra mig. Følelser er lig med svaghed og ingen kan lide dem, som er svage. Fantasien fejler aldrig noget. Det er bare sjældent at virkeligheden lever op til alle bekymringerne. Heldigvis.

Det er helt umuligt at blive lykkelig, hvis ikke du lever et liv som gør dig glad. Gir på en måde mening ikk?

Så måske er det tid til at du sætter dig selv lidt mere fri. Far og mor er her ikke til at opdrage dig mere. Dem du holder af, holder af dig og alle de andre kan sgu synes, hvad de vil.

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer