Du skal gætte, hvad jeg har brug for!

“Jamen du må da kunne se, hvor travlt jeg har med børnene, at jeg har brug for din hjælp!” sagde hun og kiggede bebrejdende på ham. Men han kan desværre ikke gætte det. Du må pænt og venligt bede ham om en hånd med lillefisens flyverdragt eller hvad du nu har brug for hjælp til.

Det ville være dejligt hvis dem vi elsker kunne gætte vores behov og helst også inden vi selv erkendte dem. Men sådan er voksenlivet desværre ikke. Vi er selv ansvarlige for at mærke og opfylde vores behov. Det samme gælder i øvrigt vores grænser. Dem kan andre heller ikke gætte.

“Men det kan da ikke være rigtigt at hun ikke kan se, at når jeg står og barberer mig med den elektriske barbermaskine, så kan jeg ikke høre hvad hun siger” Men nej, det kan hun desværre ikke. Du må pænt og venligt og inden du bliver alt for irriteret, bede hende om, at vente til du er færdig med at barbere dig.

At vi forventer at vores elskede skal gætte vores behov, skaber uendeligt mange konflikter i parforholdet. Vi slider på os selv og hinanden, fordi vi sætter os selv i den sårbare situation, at en anden skal opfylde vores behov. Det kommer ikke til at lykkes.

Det er ikke det samme som at vi ikke skal tage hensyn til hinanden. At vi kan komme hinanden i møde, være hjælpsomme og opmærksomme. But at the end of the day: Har vi selv ansvaret for at skaffe os det vi har brug for. I stort som i småt.

Er det svært at slippe afhængigheden af, at din partner skal gætte dine behov? Jeg kan hjælpe jer – læs mere HER

Læs også: Egoisten med det lave selvværd

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.