Berlingske: Sådan kommer dit parforhold styrket gennem coronakrisen

I går gav jeg mine bedste fem råd til at få kærligheden godt gennem Coronakrisen i Berlingske.

Dem skal du naturligvis ikke snydes for. Du kan læse artiklen kvit og frit HER.

Og jeg får lyst til at supplere med følgende:

Når jeg får en chok eller på anden måde for en tid mister min oplevelse af virkeligheden, som eksempelvis nu, hvor vi lever i en coronakrise, så går jeg i stå. Jeg skynder mig hjem og propper min mand og mine børn op i sofaen og så skal vi kramme og snakke og være tæt og være sammen, fordi verden er blevet farlig. Det var det samme under 11. september angrebet i USA. På det tidspunkt havde jeg et datter i maven og en dreng på to år. Jeg havde brug for at dem jeg elsker allermest omkring mig, fordi det gør mig tryg.

Det har betydet at jeg i den forgangne uge er jeg så gået rundt om mig selv. Har drukket en kop kaffe. Talt lidt med min mand. Kigget ud af vinduet. Gået en tur med min hund. Krammet mine børn og som jeg formulerede det overfor en veninde, så har jeg sjat-arbejdet og jeg hører ellers til de arbejdsomme.

Andre får energi og bliver mega kreative, når der er krise. De arbejder godt under pres og får virkelig noget fra hånden.

Jeg går som sagt i stå. Indtil chokket har lagt sig lidt. Tingene er landet og min sjæl har indhentet mig i bedste indianerstil. Så kan jeg bevæge mig igen. Tænke klare tanker og leve videre. Når chokket er bearbejdet. Det tager lidt tid.

Med den historie vil jeg bare sige, at vi er forskellige og du er lige så rigtig som mig. Uanset hvordan du har det.

Du kan også se det på sociale medier. Nogle skyder sig hjem og gemmer sig fra verden og er bange. Andre tænker: visse vasse, det er da ikke så slemt.

Vi er forskellige. That´s all.

Husk det. Også i dit parforhold. Din partner er lige så rigtig som dig.

Så pas godt på jer selv og hinanden i alt det her.

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vil du have min gratis e-bog & nyhedsbrev?

Email
Postnummer