Sådan får du en dejlig jul med familien

I denne søde juletid er der i de fleste familier alt for mange konflikter. Det kan ses på skilsmisse statistikkerne i januar og det er både trist og tragisk og det behøver slet ikke gå så galt.
Hvis du er villig til at tage ansvar for din del af det der foregår er der masser du kan gøre, for at skabe rammerne for en jul, hvor I rent faktisk kan hygge jer og hvor der er plads til de fleste af jeres individuelle behov.

Hvis du er villig til at se dig selv i spejlet og få øje på de mekanismer som driver dig til at mopse, kritisere, være utilfreds, trække dig, skælde ud, ignorere eller skride fra det hele, så er du allerede nået langt.

Læs mere nedenfor om hvad du rent faktisk og helt lavpraktisk kan gøre.

5 trin til en god jul

1. Afstem forventningerne. Vi har alle en forestilling om, hvad julen er og hvad der skal foregå. Tag en snak om hvad I kunne tænke jer og hvordan I forestiller jer at juleaften og helligdagene skal se ud.

2. Vær bevidst om dit eget bidrag. Hvad byder du ind med. Er du en sur kost eller en udeltagende stodder? Gør dig umage med dit jule-bidrag. Det er helt på sin plads at sluge nogle kameler og strække sig lidt i fællesskabets ånd.

3. Vær åben. Del med din partner hvordan du har det. Hvis hvem du er, hvad du ønsker dig og hvad du ikke vil være med til. Udtryk dine behov og sæt dine grænser.

4. Tag ansvar. Det er aldrig kun din partner, der er irriterende eller gør noget dumt. Tag ansvar for din del. Hvornår er du utilnærmelig, hvornår trækker du dig og afbryder kontakten, hvornår er du ikke villig til at løse problemerne. Opfør dig som et voksent menneske, som godt tør tage sit ansvar på sig.

5. Vis din taknemmelighed. Vi gør alle sammen vores bedste i forhold til det vi har med os fra vores liv. Husk at værdsætte det du har og får. Kærlighed kan vises på utallige måder, det handler om at få øje på, hvordan du får den og at nyde det du får. Også når du kunne ønske dig det lidt anderledes.

 

Rigtig glædelig jul til dig og dine. Jeg håber vi ses i det nye år på den ene eller den anden måde og at 2017 må blive det år, hvor du får kærligheden til at blomstre hjemme hos dig.

Kærlig hilsen Katrine.

Læs også: Når vi laver ballede i hinandens familier 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.