Om Katrine

  • Jeg har taget en psykoterapeutisk uddannelse og siden specialiseret mig i parforhold. Jeg er uddannet gestaltterapeutisk i København og af Gestalt Association Los Angeles. Jeg er gift på 15. år og er mor til to børn på 9 og 12 år. Jeg kender alt til at skulle få en hverdag til at fungere og samtidig bevare gnisten og nærheden i mit parforhold. Jeg ved også hvad det vil sige at være alt for optaget af, hvad andre mon syntes om mig og om jeg kunne leve op til deres forventninger. Jeg ved hvad det vil sige at være afhængig af bekræftelse og anerkendelse og at få kærligheden på den helt specielle måde, som kunne fylde mit store indre usikre hul.

    Jeg har en stor del af mit liv haft det svært med mig selv. Udadtil virkede jeg stærk og som om jeg havde styr på sagerne, men indeni var jeg meget i tvivl om hvem jeg var og om jeg var værd at elske. Mine seje facade handlede mest om at beskytte mit usikre indre.

    Efter nogle år i terapi, som ændrede mit syn på mig selv og mit liv, besluttede jeg mig for at hjælpe andre med at lære at hjælpe sig selv. Jeg har ikke fortrudt et sekund og synes at jeg hver dag gør verden til et bedre sted at være.

    Vi vil alle gerne have et dejligt, nært og inspirerende parforhold, forælderskab og liv, og derfor brænder jeg for at hjælpe dig med at få det du ønsker dig. Uanset om du er single og søger en kæreste eller om du har brug for hjælp i det parforhold du allerede er i, så er jeg lige her.

    Jeg arbejder udelukkende med mennesker, som er klar over at de har et valg og et ansvar i deres liv. Det er nemlig først når vi vil vedkende os vores del af det, som ikke fungerer i vores liv, parforhold, forældreskab eller arbejdsforhold, at vi er klar til at udvikle os. Så hvis du synes din mand er en idiot, din chef en nar, din kone ikke forstår dig og dine børn er umulige og du selv er helt perfekt, så må du hellere ringe til en anden, for så kan jeg ikke hjælpe dig.

    Hvis du derimod har lyst til at lære dig selv bedre at kende, få øje på dine muligheder og begrænsninger og forstå hvorfor du gør som du gør, så vil jeg rigtig gerne støtte dig i at skabe det liv du ønsker dig at leve. Det er dig der har ansvaret og derfor også magten til at udvikle dig og blive den bedste udgave af dig.

    Vi mennesker lever en stor del af vores liv pr. automatik og det er først, når vi opdager, hvad vi gør og helst også hvorfor vi gør det, at vi bliver i stand til at gøre noget andet.

    Du er sikkert meget vel klar over, at det du gør ikke altid er hensigtsmæssigt, for dig selv og for dem du er tæt på. Problemet er måske at du ikke ved hvad du skal gøre anderledes, for at få det du gerne vil have i dit liv.

    Når du går i terapi hos mig lærer du at

    · føle dig forstået

    · tage dig selv alvorligt

    · blive i stand til at række ud og få dine behov dækket

    · mærke kærligheden til dig selv, dit liv og din partner

    · sætte grænser, så de bliver respekteret

    · tackle dine følelser, så de bliver hensigtsmæssige for dig og dit liv

    · blive klogere på hvorfor du er lige præcis som du er og gør som du gør

    · skabe et liv i overenstemmelse med hvem du er

    Gennem samtale med mig, kan du få indsigt i dig selv og dine mønstre. Når du i højere grad kender og forstår dig, så kan du ændre de områder af dit liv, som ikke fungerer.

    Terapi handler altså om at få indsigt i dig.

    Vil du tage ansvaret for at skabe det liv, du ønsker dig at leve?

    Så ring 23 80 60 16 eller skriv til mig, jeg hjælper dig videre.

    Kærlig hilsen Katrine Axholm