Når mænd er bange for kvinder!

Jeg har en mand i terapi, som på mange måder lever på kanten af livet. Hans job er belastet af en konstant økonomisk risiko, elskerinderne dukker op og forsvinder igen og uanset hvor han er, er hans krop fyldt med rastløshed og uro.

I terapien er han på den ene side fascineret og tiltrukket af alle de følelser han har en vag fornemmelse af at indeholde og samtidig er han skræmt ved tanken om, at alt det han ikke kender. Han er bange for at hvis han giver los, så tager følelses-kaos over og begynder at styre ham.

Tanken hjælper ham ikke! Han vil så gerne kunne tænke sig til løsningerne i sit liv men efter at have forsøgt i 40 år, er det stadig ikke lykkedes. Og det er langt fra lykkedes at finde kærligheden, fordi han ikke tør give sig hen til den.

Når vi arbejder i terapi er min klient meget optaget af sine tanker og har hele tiden en stærk fornemmelse af, at han skal levere noget til mig. Når jeg stiller et spørgsmål, så skal han altid kende hele svaret og jeg skal forstå hvad han siger. Selv når jeg spørger ind til han følelse eller fornemmelser i kroppen, så tænker han sig til, hvordan han har det, fremfor at mærke efter.

Hvorfor er han bange? Han har gået hos mig i længere tid nu og hans livshistorie har langsomt foldet sig ud. Det viser sig at da denne mand var barn, var det hæftet med stor risiko, når han viste sine følelser. Han kunne ikke sammen med sin far og mor vise hvordan han havde det, for de kunne ikke rumme ham, fordi de var så fyldt op med deres egne problemer. Derfor lærte min klient at han skulle pakke sine egne følelser ned, for der var ikke plads til dem. Hvis han derimod var en god og dygtig dreng, så elskede de ham.

Det blev også tydeligt for min klient at han som barn havde været mere optaget af, hvordan hans mor havde det, end hvordan han selv oplevede en given situation. Det har betydet at mors følelse var vigtigere end hans og dermed at hvis han følte noget andet end sin mor, så var han forkert.

I dag holder han derfor kvinderne ud i strakt arm. De skal ikke tæt på ham følelsesmæssigt, for så vil han blive opslugt og de vil blive vigtigere end ham – ligesom hans mor var det. Med andre ord: Når han i dag som voksen møder en kvinde, som kunne have potentiale til at komme tæt på, så skynder han sig væk, for ikke at miste sig selv og blive opslugt (ligesom han dengang blev det af sin mor).

Samtidig er han dybt fascineret af kvinder og har instiktivt en længsel efter at komme tættere på. Han søger derfor intimiteten og når kvinderne så giver sig hen til ham, så forlader han dem.

Han har fundet ud af at når han kan nøjes med at have et seksuelt forhold til dem, så kan han bevare “magten”, så føler han sig sikker.

Processen. Det er en længere proces at få øje på dette mønster, som det har taget 40 år at opbygge. Det er ikke bare et spørgsmål om at min klient forstår sig selv med sin bevidsthed, men også et spørgsmål om at han får en følelsesmæsig forståelse for, hvor svært det har været at være en lille dreng i et hjem, hvor mor havde den følesesmæssige dominans.

Når han forstår hvad der følelsemæssigt er “på spil” for ham, så har han muligheden for at gøre noget andet, næste gang han møder en kvinde, som han gerne vil tættere på. Man kan sige at han opdager at han nu er en voksen mand sammen med en voksen kvinde og derfor har muligheden for at sige til og fra i realationen. Han er ikke længere en lille dreng sammen med sin mor, som han ikke var i stand til at beskytte sig imod.

Denne mand for første gang i sit liv på vej til at lade en kvinde komme helt tæt på og for første gang nogensinde at mærke gensidig kærlighed, uden at være bange for at miste sig selv.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.