Når du forlader din partner og bliver mest optaget af dig selv

– og mister nærvær og kærlighed

Ingers mand var begyndt at ryge igen. Hun var rasende. Det havde været et helvede sidste gang, Flemming skulle stoppe med at ryge, og Inger magtede ikke at gå igennem sådan en periode igen. Flemming forsikrede Inger om at rygningen kun var for en tid, fordi han var stresset på arbejdet, og havde brug for smøgerne til at slappe af.
Men det gav Inger ikke en rygende (haha) fis for. Hun var vred og skuffet og skiftevis forsøgte at overtale, manipulere, tigge og skælde Flemming ud over rygningen. Hver gang han gik med hunden, kiggede hun spydigt på ham, og når han kom tilbage og lugtede af røg, så fnøs hun hånligt. Konflikten forpestede deres samliv.

Terapien
Jeg talte med Inger om situationen, som en del af et terapiforløb hos mig. Inger opdagede at hun reagerede ligesom hendes mor havde gjort, da Inger var barn. Inger kopierede sin mor. Hun ville kontrollere og styre og vidste altid hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Hun havde intet til overs for andres valg i livet, hvis de ikke passede til hendes. Desuden var hun meget selvtilfreds, for rygning er jo usundt, så Inger mente hun på alle måder havde retten på sin side.

Den sure og bange kone
Men Inger havde ikke lyst til at være en styrende og sur kone. Hun ville allerhelst vise Flemming tillid og vidste jo i bund og grund godt, at han selv måtte bestemme hvordan han håndterede modgang og udfordringer. Han måtte selv håndtere sin rygning. Den havde i bund og grund ikke noget med hende at gøre.

Her ligger selve kernen. Vi blander os nemlig grundlæggende for meget i hinandens valg i livet. Fordi vi er gift tror vi, at vi er berettiget til at kommentere og have en åbenlys mening om, hvordan vores partner lever deres liv. Når vi opdager det og trække overkroppen ud af hinandens tulipanbed, så bliver samlivet allerede meget lettere. Men det er ikke altid let at gøre.

Derfor er det svært
Terapeutisk set kan man sige, at Inger forlader kontakten og nærværet med Flemming, som hun elsker. Hun forsvinder ind i sin egen verden af kontrol, irritation og uro. Hun går glip af kærligheden og af nærværet i nutiden. Hun er styret af hvad hun er bange for MÅSKE vil ske. Hun viser ikke Flemming tillid til at han selv kan styre sit liv, på samme måde, som Ingers mor ikke viste Inger tillid, da Inger var en stor pige.
Inger giver Flemming ansvaret for sine følelser i stedet for selv at tage ansvar for dem. Hun gør sig afhængig af, at han skal holde op med at ryge, for at hun kan få det godt igen. Blive rolig.

Først da Inger opdager, hvad hun gør, og hvorfor hun gør det, kan hun begynde at gøre noget nyt og bedre.

Læs også: Camilla troede hun var hjælpsom