Mine egne favoritter

  • Jeg deltager i Slip Kærligheden Løs i 2012, hvor jeg den 10. april afholder et online foredrag om at tage ansvar for sig selv. Der er mange spændende foredragsholdere og mange gode tilbud på deres ydelser. Og så er det GRATIS. Meld dig til hér.

    Jeg er en kvinde med en mission. Jeg vil klaske andre kvinder kærligt og solidarisk i måsen og lære dem, at tage sig selv og dermed deres parforhold alvorligt. Vi kvinder har en særlig evne til at dyrke indholdet i vores parforhold og den evne forpligter. Det skriver jeg blandt andet om i det her professionelle forum for behandlere, terapeuter, psykologer og andre med menneskelighed på hjertet. Læs med og bliv klogere på LevLykkeligt.dk.

    To gange om ugen svinger jeg stængerne (og resten af mig) forbi Yogazensation i Hørsholm, for det er så forbandet godt for mig. Skulle du få lyst til at rulle din yogamåtte ud ved siden af min og få endnu mere fat i din kvindelighed med alt det potentiale det indeholder, så skal du være så hjertlig velkommen. Advarsel: det er stærkt vanedannende og super godt for både krop og sjæl.

    Maminka er Danmarks dejligste blog for mødre og er dit liv fyldt med små børn og leverpostej på væggene. Annamette Fuhrmann er min klummekollega på Jyllandspostens livsstils tillæg VIVA og hende er jeg vild med. Hun er den perfekte kombination af sødme og satire, så hendes blog er der ingen vej udenom.

    Når livet raser forbi er jeg nødt til at dumpe forbi Anna Skyggebjergs Hele Tre Ting, for hun formår om nogen at skabe zen i hverdagen og det er til stor inspiration for travle damer som mig.

    Jeg tjekker også jævnligt Camilla Kjemes´ blog, fordi den er lækker og fordi hun skriver så godt om livet som mor og karriere-dame i magasinbranchen. Vil du have mere af det lækre, så kan jeg varmt anbefale Charlis´ blog, for hun kan noget med at vise sit liv og alt, hvad der optager hende gennem fotos.

    Er du vild med mine fotos, så slå et smut forbi super dygtige Line Thit Klein, som har en overordentlig god sans for at fange det smukke med sit allestedsnærværende kamera.

    Min guru indenfor branding og blogging er uden tvivl Julia Lahme. Hende har jeg lært meget af og jeg sluger stadig alt hvad hun har at sige om livet som selvstændig. Har jeg brug for endnu mere inspiration, så tager jeg et smut forbi Lykke Rix, som har lært mig et og andet om nyhedsbreve og workshops og om at holde fokus i min forretning. Det samme kan Christina Klitsgaard og hun er absolut et besøg værd. Kæft den dame kan skrive!

    Vil du have endnu mere af mine skriverier, så kan du læse mine klummer i Jyllandspostens livsstilstillæg VIVA, lige hér