Hvad kan Masho sagen lære dig om dig.

Jeg har set udsendelsen Adoptionens Pris, som blev sendt på DR d. 26. november 2012. Jeg har fulgt de efterfølgende opdateringer på Facebook og debatten i medierne. Jeg vil ikke kommentere yderligere på selve sagen, men vil bruge anledningen til at forholde mig til, hvad det er, der sker, når vi som mennesker bliver vidne til uretfærdighed, grusomhed, sorg og svigt.

Vi bliver konfronteret med os selv. Som den vakse læser har bemærket, så tror jeg på, at alt hvad vi oplever i verden handler om os selv. Det betyder, at når vi på tv og andre steder ser mennesker svigte, så bliver vi ramt i vores eget svigt. Vi græder altså ikke på hendes vegne, vi græder på vores egne. Når lille Masho sidder alene på sin seng, så mærker vi vores egen ensomhed og de gange i vores liv, hvor vores far og mor ikke kunne rumme os, ikke forstod os og ikke magtede os. Det er derfor, der er så meget styrke på vores følelser. Jo mere styrke, jo mere kan vi genkende følelsen. Vi får rippet op i gamle sår. Også selvom vores historie ikke ligner Mashos, så kender vi alle til at føle os alene, ikke forstået og afvist. På den anden side kender vi også til vores egen begrænsning som forældre, og vi får alle gjort og sagt ting til vores børn, som vi skammer os over. Dermed ikke sagt det er i orden. Vi er bare nødt til at se os selv i øjnene. Både vores eget indre barn og vores uhensigtsmæssigheder som forældre.

Men jeg ville ønske, at vi alle nu vil bruge en del af vores energi på at hjælpe børn i nød OG også på at kigge indad. Se din indre svinehund i øjnene. Hvor ligger dine begrænsninger som forældre og skulle du måske få noget hjælp til at håndtere dem bedre (hende her er den bedste til det job). Kig på din egen opvækst og forstå hvorfor netop DU reagerer så stærkt på denne her historie. Brug en del af den omsorg du nærer for Masho på dig selv. På dit lille indre dig, som trænger til en krammer, til at blive forstået og få følelsen af at du er helt ok, som du er.

Så er vi allerede på vej til at gøre verden til et bedre sted.

Kærlig hilsen Katrine

Har du kommentarer til mit indlæg, så skrive endelig i feltet herunder.

Vil du læse mere om hvordan din historie præger dig som voksen, så gør det hér.

Læs også: IN-Klumme: Jeg kan ikke mærke mig selv 

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer