Husk din taknemmelighed – også i parforholdet

Jeg får jævnligt mails og tilkendegivelser fra mine klienter i stil med denne her:

Hej Katrine, Jeg faldt over din blog ved en tilfældighed, og jeg må bare fortælle dig, at jeg er helt vild med din måde at skrive på, kort og konkret og du bruger eksempler fra dit eget liv, og det var lige hvad jeg havde brug for i mit parforhold. Dine små gode råd og opråb til mig som kvinde – hvor jeg dog bare glad for at have fundet den. Er også begyndt at gå tilbage i dine arkiver og læse nogle af dine gamle indlæg.

Og tusind tak for e-bogen, har kun lige skimmet den igennem – men umiddelbar meget brugbar og meget info på lidt plads.

Kærlig hilsen “En glad læser”

Jeg bliver så kisteglad hver gang jeg får disse mails. Det er skønt at få ros og det giver så meget mening at gøre en forskel for andre mennesker. Jo, jeg er rigtig glad for at jeg kan tjene til livets ophold ved at hjælpe andre med at få det bedre med sig selv og dermed med hinanden. Derudover ligger der en afsindig spejder-agtig tilfredsstillelse i at gøre verden til et bedre sted at være. Hver dag kan jeg gøre andre mennesker klogere på sig selv og på deres parforhold, blot ved at dele ud af min viden og erfaring. Når så nogle af dem jeg gør en forskel for, lige tager sig tid til at sætte sig ned og skrive en mail til mig, så bliver jeg så taknemmelig. Meget taknemmelig.

Når vi nu er ved taknemmelighed, så husk lige det i dit parforhold også. Parforhold er ikke svært, vi gør det svært for os selv og hinanden, fordi vi hænger fast i vores historie og i den måde vi tror tingene skal være på. Så selvom han måske ikke lige elsker dig på den der drømme-fyrs måde, så gør han det sikkert på en anden måde og det er blot et spørgsmål om at lukke op og blive i stand til at modtage den kærlighed. Count your blessings som de siger overthere. Glem heller ikke at jo mere du giver, jo mere får du igen. Jeg er et levende bevis på det, hver dag.

Held og lykke med kærligheden.

Kærligst Katrine

Læs også: Livslang kærlighed 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.