Til formiddag er jeg blevet interviewet til et telesummit, som du kan læse meget mere om og tilmelde dig til hér. Det er GRATIS.

Mit indlæg kommer på den 10. april og både før og efter den dato er der mange spændende mennesker, som deler ud af deres kloge tanker og holdninger. Vil du finde eller udvikle din kærlighed i 2012 så er det bare med at melde dig til. Det kan kun gå godt.

Som sagt handler mit indlæg om at tage ansvar for sig selv. Nu er der en hel del kvinder, som synes de har rigeligt med ansvar i det daglige. På jobbet, med børn, husholdning, veninder, familie, fødselsdage og meget mere. Så hvad skal det til for, med endnu mere ansvar? De samme kvinder er nemlig rigtig gode til at tage ansvar for andre og for rammerne i deres liv, men hvor gode er de til at tage ansvar for sig selv?

Når jeg her mener ansvar, handler det om at tage sig selv og sine behov og grænser alvorligt. Jeg mener også det betyder at man er villig til at kigge sig selv i øjnene og tage ansvar, for det man bringer ind i forholdet. Altså tage ansvar for sine fejl, mangler og begrænsninger.

Først når man bliver i stand til at tage ansvar for sig selv kan man skabe sig det parforhold og det liv man ønsker sig.

Hør mit og flere andre spændende menneskers indlæg til Slip Kærligheden Løs 2012 hér.

· Er du dig bevidst om, hvor styrende tanken om at miste din elskede, styrer din måde at være på?

· Ved du hvor meget du censurerer dig selv, af angst for at blive afvist eller forladt?

· Er du bange for, at hvis du er dig med alt hvad du er, så vil du ikke blive elsket?

· Har du din opmærksomhed hos andre, fremfor hjemme hos dig selv?

· Er du nogen gange i tvivl om, hvad du selv synes, fordi du er så orienteret om, hvad andre synes?

· Er du blevet mere og mere pleasende gennem årene, fordi du har været bange for at træde forkert?

· Har du en fornemmelse af at blive mere og mere utydelig, fordi du indretter dig mere og mere?

Så er dit parforhold sikkert ikke helt på toppen. Enten er du i tvivl om du elsker din partner længere (for du ikke kan mærke dig selv) eller du har lyst til at løbe skrigende bort fra din familie, dit liv, din ægtefælle, fordi du ikke længere kan holde ud ikke at have plads til dig.

Vi tror ofte det handler om vores partner, når der er noget vi savner eller noget, der ikke er godt i vores forhold. Det kan være rigtig svært at få øje på vores eget bidrag til afstanden, manglen på nærvær eller savnet af kærlighed. Det er så meget nemmere at få øje på tornen i den andens øje, frem for bjælken i vores eget.

Derfor er det også svært at erkende, hvor styrende angsten for at miste kan være. Hvor invaliderende og kærlighedsdræbende, fordi du med tiden får gjort dig mere og mere utydelig og derfor sværere og sværere at elske. Det du frygter allermest bliver virkelighed og du bidrager selv til det.

Kærlighed kræver mod, det kræver selvværd og villigheden til at tage ansvaret, for det du bringer med ind i forholdet. Din historie, dine “blinde pletter”, dine forcer og dine svagheder. Kærligheden kræver at du tør vise hvem du er, så din elskede kan forholde sig til dig. Den kræver at du stiller op og plejer den, tager hånd om den og tager både dig selv og dermed din partner alvorligt. Kun på den måde kan kærligheden vokse sig stærkere år for år og måske vare et helt liv.

Hvis ikke du er i stand til det eller i det mindste villig til at udvikle dig med dit forhold, så vil kærligheden blive slidt op. Den vil ikke kunne bære at du gemmer dig og ikke tør vise, hvem du er. Den vil visne og dø og du vil ikke være der til at vande den, fordi du har lagt al magten, indflydelsen og ansvaret over på din partner.

Men det kan læres og du kan lære dig selv det. Begynd bare i dag.

Meld dig til min workshop “Genfind Kærligheden”, vi starter den 26. april. Læs meget mere og tilmeld dig hér.

Jeg har i weekenden været på spa-ophold med to af mine gode gamle veninder. Der er ikke noget som tæt samvær med mennesker jeg holder af og sammenligner mig med. hvor trygheden er høj og villigheden til at dele og lære nyt er på max. Således også de 30 timer jeg tilbragte med to højt skattede kvinder, som på mange måder er så forskellige fra mig og samtidig har så meget til fælles med.

Der skal ikke nødvendigvis terapi til at blive klogere på sig selv og sine mønstre. Nogen gange kræver indsigterne fødsels-hjælp udefra og andre gange blot et vågent øje og en villighed til at se sig selv i spejlet.

Vi sluttede dagen i går af med en omgang honningmassage, som var ren afslapning. Da jeg havde lagt mig på briksen og den svenske massør gik i gang med af bearbejde min ryg, tænkte jeg Aii, hun må godt lige tage lidt bedre fat, det skal jo gøre ondt, før det gør godt. Jeg skal jo ikke bare her og stryges blidt over ryggen. Som tiden skred frem og jeg fik dejlig nus og stryg på en stille og feminin måde (og var lige ved at falde i søvn), så gik det op for mig, hvor svært jeg nogen gange har ved at tage i mod. Jeg kan sagtens argumentere overfor  mig selv, at jeg skal have massage eller Body sds behandling eller alt muligt andet, hvis der “er noget i vejen” eller det skal “være godt for noget”. Men rendyrket nydelse til mig, hvor jeg bare ligger fladt og modtager, det kan give kvababelser.

Men det er slut er det. Jeg vil igen øve mig i at vende mig mod verden og tage i mod. Jeg behøver ikke altid yde, for at kunne nyde. Jeg må faktisk godt bare få noget, fordi jeg er mig og ingen anden og fordi det glæder nogen at give mig det (eller: jeg betaler dem for det – bevares). Det er nemlig godt for så meget mere end ømme muskler eller spændinger af få en dejlig omgang massage. Det er godt fordi jeg slapper af og fordi jeg bare kan ligge der fladt på maven og blive fyldt op med nus og berøring uden at nogen skal have noget igen fra mig.

Behøver jeg sige at jeg kan genkende det fra mit sexliv?

Har du også svært ved at modtage og meget nemmere ved at give?

Meld dig til min og yogainstruktør Charlotte Bruuns workshop Genfind Kærligheden

Jeg er tidsoptimist. Der er så mange ting jeg gerne vil nå, at jeg er nødt til at være lidt urealistisk mht. hvor meget, der kan lade sig gøre. Ellers bliver jeg simpelthen for indebrændt over at tiden går for stærkt. Jeg presser citronen tidsmæssigt, for så føler jeg mig så vældig effektiv og har oplevelsen af, at jeg virkelig får noget ud af min dag.

Konsekvensen er selvfølgelig at jeg ikke altid når det jeg har aftalt og derfor kommer jeg ofte for sent. Det er ikke fedt. Men åbenbart ikke “ikke fedt”- nok til, at jeg indtil videre har gjort noget ved det. Jeg hader at suse gennem trafikken, fordi jeg ved at der sidder en veninde på en café og venter på mig. Det er både farligt og tarveligt.

Det er almindelig pli at komme til tiden og det er jo heller ikke fordi jeg ikke “kan” komme til tiden. Jeg kommer kun yderst sjældent for sent til sessioner med mine klienter. Hvis jeg skal til et vigtigt møde eller anden form for arbejde, så er jeg skam heller ikke nonchellant med tiden, så er jeg der som en mis!

Mine børn har luret mig og os. Når vi skal til et familiearrangement eller ud af døren om morgenen, så er det som regel med forsinkelse og det er bare mega utjekket. “Vi kommer ALTID for sent mor”. “Øh ja min skat, det har du da ret i!!!”

Der er vist ikke andet at gøre, end at skrue forventningerne, til hvor meget jeg mener jeg skal nå, ned. Jeg når, hvad jeg når og jeg vil ihvertfald ikke lade nogen sidde og vente på mig mere. Basta. Tror jeg nok, altså jeg skal nok virkelig prøve, det lover jeg!!

Kærligst Katrine

Livet går så stærkt og tiden flyver. Du kender det sikkert selv, nu står du der og smører madpakker – igen. Det kan da umuligt være 24 timer siden du gjorde det sidst. Din hverdag er fyldt op med gentagelser af vasketøj, lektielæsning og nullermænd, der skal støvsuges op. Så hvordan holder du fast i nærheden, den værdifulde tid, lykken og ferierne og de gode stunder? hvordan får du mere af dem, også i en travl hverdag?

Ja tak, det vil jeg sgu også gerne vide tænker jeg ind imellem. Men jeg ved det godt. jeg ved godt, hvad der skal til og jeg ved at det skal prioriteres, hvis det skal blive til noget.

Du skal autentisk og søge det autentiske i andre. Drop overfladen, facaden og alt det der kun ser godt ud udefra. Gå efter den ægte og det menneskelige. Det er her værdien ligger. Erkend hvem du er og vær det til fulde, med alt hvad du er. Kun når vi tør være dem vi er og se andre som de er, kan kærlighed opstå. Kun på den måde kan livet få værdi, fordi vi ser det, som er og ikke al mulig overfladisk crap.

Kun når du står ved dig, kan du få det du har brug for og sætte dine grænser. Kun på den måde kan du gå efter det du ønsker dig og undgå at spilde tiden på unødig sovsen rundt i noget ufrugtbart.

Det er livs lang rejse og udvikling men den kan starte allerede i dag. Vil du med?

Lær at leve et mere autentisk liv i overensstemmelse med den kvinde du er. Deltag i min og yogainstruktør Charlotte Brunn fra Yogazensations workshop “Genfind Kærligheden”. Vi starter den 22. marts. Læs mere og tilmeld dig hér.

En af de største øjenåbnere, jeg havde i mit parforhold, var da jeg opdagede, at jeg også blev elsket når jeg var svag. Jeg havde ubevidst en tro på, at jeg var nødt til at være i kontrol, virke som om jeg havde styr på tingene og for alt i verden ikke skulle vise min usikkerhed, for så ville han ikke længere elske mig.

Jeg skal lige love for at jeg ikke er alene om den overbevisning. Jeg møder så ofte mennesker, som holder sig selv tilbage og censurerer sig, fordi hvis de viser hvem de er, så tror de ikke de bliver holdt af, anerkendt eller respekteret. Det gælder både mænd og kvinder. Det havde fatale konsekvenser for mit parforhold og det har det også hos andre. Hvis ikke vi tør udtrykke vores behov, hvis ikke vi tør sætte vores grænser, så vil vi til sidst ikke kunne holde ud at være i forholdet, fordi vi er kommet for meget i underskud. Det kan vi kun takke os selv for, for det er os, som er ansvarlige for det mønster.

Det er ikke så mækeligt, at vi er endt sådan. Vi har alle fået knubs igennem livet og har lært at undgå at være dem vi er, for at undgå afvisningerne. Vi har fået af vide “det er da ikke noget at græde over”, “æv bæv du er en piveskid”, “hvorfor bliver du altid så sur, når man siger noget til dig?”, “tøsedreng, tøsedreng” osv. Vi har været nødt til at “lukke ned” for nogen sider af os selv, for at overleve følelsesmæssigt. I skolegården og hjemme hos vores far og mor.

Problemet er at vi bliver ved med at lukke ned for de sider af os selv, også selvom det slet ikke er nødvendigt længere. Vi er voksne mennesker nu og vi kan selv vælge, hvem vi vil være sammen med, vi er fuldt ud i stand til at passe på os selv. Men det har de færreste af os opdaget. Vi holder stadig tilbage, bygget på en gammel angst.

Først når vi har holdt os så meget tilbage, at kærligheden til os selv og måske også til vores partner er forsvundet og vi har allermest lyst til at bryde forholdet, vælger nogen at gøre noget ved det.

Så ender de i stolene hos mig og så begynder opklaringsarbejdet. For alle er det en lettelse at opdage, at det her er noget, de selv kan gøre noget ved og de bliver i stand til at genfinde kærligheden til sig selv og til hinanden. For andre har kærligheden været væk så længe, at de beslutter at bryde forholdet. Selv for dem er det en lettelse at opdage deres eget ansvar og dermed magt, for så kan de komme stærkere videre og ikke gentage mønstret i et nyt forhold.

Vil du gøre noget for din kærlighed før det er for sent?

Deltag i min og yogainstruktør Charlotte Bruuns workshop “Genfind kærligheden” – læs mere hér

Vores fars og mors indbyrdes kærlighedsforhold er på godt og ondt vores forbillede på, hvordan et parforhold skal være. Vi vil ubevidst tage en masse med, som vi gennem vores barndom har opsnappet, fra deres måde at håndtere tingene på. Hvordan udtrykte de kærlighed, elskede de hinanden, levede de som hund og kat og hvordan håndterede de deres forskelligheder og konflikter? Var din barndom præget af isnende tavshed eller stiltigende overensstemmelse eller måske endda dramatisk råben og skrigen?

Når du retter blikket mod dit ophav, vil du blive bedre i stand til at opdage, hvorfor du selv håndterer dit kærlighedsliv, som du gør. Det er ikke hverken enkelt eller ligetil, men det giver en masse mening. Når du ved hvad du gør og hvorfor, bliver du i stand til at gøre noget andet.

Alle de par jeg har i terapi, har alle i en eller anden udgave, ikke fået lært det, som skulle til, for at de kunne håndtere de udfordringer, som deres liv og parforhold, udsætter dem for. De har gjort alt hvad de overhovedet kunne, men de har ganske enkelt ikke været klædt følelsesmæssigt på, til at kunne løse konflikter og håndtere forskelligheder.

Det betyder at de nu skal lære sig selv noget, som deres forældre ikke har fået lært dem. Det kan være svært og det er først noget, de opdager, når der allerede er blevet sagt en masse grimme ting, når konflikterne er spidset til eller når kærligheden er ved at forsvinde ud i glemslens mærke.

Det er ubetinget arbejdet og øvelsen værd. Når vi lærer at tackle det livet udsætter os for, på en hensigtsmæssig måde, så vil intet kunne slå os omkuld. Vi vil leve et liv, der er så tro mod den vi er, at vores liv vil være til stor tilfredsstillelse for os. Ikke altid nemt, men grundfølelsen vil være at vi lever et lykkeligt liv.

Vil du have mere af det? Meld dig til min og yogainstruktør Charlotte Bruun fra Yogazensations workshop “Genfind Kærligheden“. Vi starter op den 22. marts.

Så er jeg på den igen. I eftermiddag skal mine børn endnu engang på vinterferie hos deres morfar i de svenske skove og jeg er ved at dø.

Eller det vil sige, jeg glæder mig rigtig meget til at min mand og jeg skal være alene sammen. Vi skal i biffen, ud og spise og ligge i armkrog hjemme på sofaen uden at en ni-årig godte klemmer sig ned imellem os. Vi skal knalde på stuegulvet søndag morgen, fordi det var lige præcis dér vi blev liderlige. Vi skal snakke uden at blive afbrudt og vi skal sammen have lavet en masse praktiske ting herhjemme. Kort sagt: vi skal røv-hygge os!

Alligevel er jeg ved at dø, en lille smule indeni. Jeg kan ikke holde tanken ud om at jeg ikke hele tiden er der for mine børn og kan passe på dem og læse dem og møde dem og rumme dem. Hvordan skal jeg undvære at kysse dem og snakke med dem og blive virkelig virkelig irriteret på dem? Hvad nu hvis der sker dem noget, hvis de bliver kede af det eller savner mig? Eller min far skælder dem ud og jeg ikke er der til at være tiger-mor og rede dem fra deres sure morfar? Hvad hvis de ikke får dækket alle deres behov til enhver tid og jeg ikke er der til at opdage det?

Altså det er jo ikke fordi jeg ikke selv kan høre det. Men det er altså sådan jeg har det.

Kærlighed til børn er vitterligt et tveægget sværd og jeg tror sgu aldrig det holder op. Eller måske jeg bare skal satse på, at de bliver nogle virkelig irriternde teenagere, så det bliver en lettelse, når de flytter hjemmefra.

Med par i min praksis bliver jeg gang på gang slået af, hvor meget kærlighed der bliver mærket i hjertet og hvor lidt af den kærlighed, partneren rent faktisk føler de modtager. Et er at kærlige følelser ikke altid blive vist i kærlige handlinger, et andet er at den kærlighed du føler for dig selv er proportioenlt med den kærlighed, du føler du modtager fra andre.

Med andre ord: hvis du elsker dig selv med alt hvad du er, så vil du også opleve verden som god og fuld af kærlighed. Hvorimod hvis du har det svært med dig selv, så vil du tro at andre vil dig det ondt, at de tænker dårligt om dig og at din partner ikke holder af dig. Verden er, så at sige, et spejl på dit indre.

Det skal jeg lige love for at der er nogle mennesker, som har uendelig svært ved at få øje på endsige tage ansvar for. De holder stædigt fast i at det er partneren, den er gal med. “Jamen du elsker mig jo ikke, for så ville du aldrig…” Ansvars fralæggelse såsom: du gør mig altid jaloux, du er ligelgad med mine følelser, du sørger altid kun for at få dine behov dækket” osv osv er alle tegn på at dit forhold til dig ikke er godt. Hvis det var, ville tanken aldrig falde dig ind, at nogen ville gøre dig ondt med vilje eller af manglen på kærlighed.

Når den følelsesmæssige ti-øre er faldet og du tager ansvaret for din manglende selv-kærlighed på dine skuldre, vil du opdage det som en kæmpe befrielse. Du er ikke længere afhængig af, at din partner skal gøre noget bestemt, for at du kan blive lykkelig. Du ved at du til enhver tid kan regne med dig selv og din kærlighed til dig og det er faktisk nok. Den fritflydende kærlighed du så vil opleve i dit parforhold er bare dejlig flødeskum på den kage du selv har bagt og alting bliver SÅ meget nemmere.

Hvis det skulle være sådan at du reelt lever i et kærlighedsløst forhold, så kan du jo passende spørge dig selv om ikke du er mere værd.

Så tag en status på din kærlighed til dig selv og se om ikke den passer rigtig godt overens med den kærlighed du føler i dit parforhold.

Held og lykke med det.

Kærligst Katrine

Er du også faldet i gryden med selvretfærdigheds-suppe? Så du ligger der og svømmer rundt, helt opslugt af alt det du synes du har gjort. Alt det praktiske du har taget dig af, alle de følelser du har givet udtryk for og lige meget hjælper det. Du har jo sagt det 1000 gange og det ændrer ingenting. Du har oplevelsen af at du har gjort alt, hvad du kunne og nu magter du ikke mere. Du kan kun få øje på din egen indsats og kan slet ikke se, at din partner har gjort noget. Overhovedet!

Det er tid til at sadle om. Det du har gjort indtil nu, har tydeligvis ikke bragt dig tættere på det du ønsker dig. Uanset om det er en bedre fordeling af de praktiske opgaver derhjemme, en større følelsesmæssig forståelse, mere frihed til dig selv eller hvad det end måtte handle om. Du er du nødt til at gøre noget nyt, for at få noget nyt. Lige nu står du bare og bliver mere og mere frutstreet i en følelsesmæssig blindgyde.

Første skridt på vejen handler om at forstå hvorfor og hvordan du og din partner gør, som I gør. Det er ikke blot et spørgsmål om at forstå med jeres kloge hoveder, det er et spørgsmål om at forstå rent følelsesmæssigt. Hvad driver jer? Hvad ligger bagved den virkelighed, som er ved at slide jer op? Jeg nævner i flæng nogen af de mest almindelige problematikker, måske er der noget, der vækker genkendelse:

· når der er noget i jeres forhold, som du gerne vil have anderledes, så føler din mand sig kritiseret og så kan han ikke høre hvad du siger

· du vil gerne have at din mand fortæller dig mere om, hvordan han har det, hvad han drømmer om og hvad han synes er svært (altså sit følelsesliv). Det vil han ikke, fordi han ikke synes du forstår ham, når han så gør det

· hvis du er ked af det og vred og har brug for at snakke med ham, så trækker han sig, fordi han føler sig utilstrækkelig

· du har tryglet og bedt om at han melder ud i god tid, når han skal noget, så du har en chance for at planlægge for resten af familien, men han siger det altid i sidste øjeblik, fordi han er bange for at du bliver vred

· han er virkelig virkelig træt af at du er “efter ham” hele tiden og at hans måde aldrig er god nok. Han har brug for din anerkendelse

· han synes du begrænser ham og at han ikke har sin frihed til at gøre de ting ud over familielivet, som er vigtige for ham, fordi han synes det er svært at være helt sig selv, når han er sammen med dig.

Der er mange variationer over samme emne og bundlinien handler næsten altid om, at det der bliver sagt ikke nødvendigvis er det , det i virkeligheden handler om. Så måske har I brug for en oversætter, måske skal I øve jer i at tjekke om det der bliver hørt stemmer overens med det, der bliver sagt, så I ikke reagerer på et “falsk” grundlag.

Når I forstår jer selv og hinanden, når I ved hvad det handler om, så har I muligheden for at gøre noget andet og bedre.

Det kan læres og du kan lære det på min workshop for kvinder “Slip kontrollen og få det du har brug for”, som er en skøn kombination af oplæg, opgaver og helt fantastisk yoga. Læs mere og tilmeld dig hér.