Er du gift med den rette?

Sådan får I det til at lykkes.

 

Når vi har konflikter er min første indskydelse altid at synes, at han er mega irriterende og hold nu kæft hvor tager han fejl (for jeg har jo ret). Det er mit første signalflag. Når jeg roder rundt over i hvad han skal gøre anderledes eller han burde sgu da kunne forstå at… så ved jeg at jeg har glemt en vigtig detalje, nemlig mig selv.
Så kan jeg passende gå ind og kigge på, hvad det her handler om hos mig, hvorfor blev jeg så vred/ked af det/frustreret og hvad der er min andel i vores uoverensstemmelse. Det er faktisk det eneste sted, jeg har noget at gøre.

Anden del handler om at jeg ved, at jeg altid er 100% ansvarlig for hvordan jeg har det. Mine følelser er MINE og han har ikke magten over hvordan jeg har det. Så når jeg føler mig som offer, ikke føler mig hørt eller er skuffet over noget, så ved jeg, at det står for egen regning. Han kan ikke gøre noget ved mig, som jeg ikke tillader ham at gøre (og det gælder også dig og din partner, jo det gør).

Jeg ved, at jeg er urimelig, umoden, overreagerer og og af og til nægter at tage ansvar for noget, som tydeligvis er mit eget, men det vigtigste af alt er, at jeg tager mig af det. Jeg tager mig selv så alvorligt, at hver gang gør mig umage for at finde ud af hvem jeg er. Også med det jeg ikke kan lide at se hos mig selv.

Vi får altid svesken på disken. Vi taler om vores følelser og når det vi gør, sårer eller krænker den anden, så står vi ved det. Og undskylder. Vi har et sprog for hvad der sker i mellem os. Så selvom vi af og til kan ende i: Det var det du sagde, nej det harjeg aldrig sagt-diskussioner, så varer de aldrig særlig længe af gangen. Vi gør os umage med at gøre det enkelt mellem os.

Så derfor: Nej, jeg har ikke giftet mig med “den rette” men han bliver det hver dag, fordi vi øver os og arbejder for sagen.

Skulle vi en dag beslutte og for at gå fra hinanden, så vil vi vide, at den beslutning bliver taget på et oplyst grundlag. Det er det mindste vi (og andre) kan gøre. Overfor hinanden og overfor de børn skilsmissen går ud over.

 

Dine og mine forudsætninger

 

For at kunne have et godt kærlighedsfyldt parforhold, som er nærende, lærerigt og som kan være ved, er det en forudsætning at:
· Have nogenlunde de samme værdier
· Kunne tale om følelser
· Være villig til at tage ansvar for sin egen del af det, der foregår (fremfor at give den anden skylden)
· Kunne skabe nærvær og samhørighed
· Ikke være afhængig af, at din partner skal opfylde dine behov
· Elske dig selv, så du bliver i stand til at give og modtage kærlighed
· Være villig til at tale om, hvad der foregår i mellem jer, frem for at diskutere hvis virkelighed er mest virkelig
· Ville investere i hinanden. Har den ene et problem, har den anden også et problem.
· At turde være afhængig af hinanden på en sund måde
· At I kan stole på hinanden
· At I er nogenlunde følelsesmæssigt tilregnelige

… og måske flere jeg har glemt.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.