2015_aleneiparterapi_sko

Alene i parterapi – gruppeforløb for kvinder

– få det parforhold du drømmer om. 4.495 kr. for et seks måneders gruppeforløb. 

Forløbet i november 2017 er allerede udsolgt. Næste gruppeforløb starter op den 9. april 2018. Datoerne er derefter 7. maj, 4. juni, 6. august og 3. september.

Jeg får ofte forespørgsler på denne gruppe. Hvis du synes der er lang tid til april næste år, så send mig en mail HER. Hvis jeg finder jeg nogle datoer og starter en gruppe op før. Der skal seks tilmeldinger til en gruppe, så skriv endelig.

Parterapi handler om at blive klogere på dig og på din mand. Når du forstår hvorfor I gør som I gør, kan I gøre noget nyt og bedre. Det er bare ikke sikkert at din mand har lyst til parterapi og derfor kan det være svært at komme videre. Med dig og med jer.

Derfor

· hvis du gerne vil dit parforhold og af og til synes det er op ad bakke, at holde liv i den dejlige, nærende, inspirerende kærlighed

· hvis du lige er kommet ud af et forhold og ikke vil gentage de samme fejl

· hvis din mand ikke vil med i parterapi og du gerne vil have at I udvikler jer

· hvis du gerne vil lære hvordan du kan håndtere jeres udfordringer på en ny og langt mere frugtbar måde

· hvis du vil blive klogere på, hvem du er og forstå, hvorfor forskellen på jer er styrken i jeres forhold

· hvis du vil til bunds i de af dine mønstre, der forhindrer dig i at leve i et kærligt forhold

Jeg tager dig og fem-seks andre kvinder i hånden og i løbet af de næste seks måneder lærer du følgende

· at forstå hvilke uhensigtsmæssige mekanismer, der udspiller sig imellem jer og hvordan du kan ændre dem

· hvordan du kan lære at skabe en varm relation, hvor du kan være, den du er og hvor du kan give din mand plads til at være den, han er.

· at gøre dig uafhængig af hans følelser og reaktioner og blive bedre i stand til at sætte grænser og få opfyldt dine behov på en sund og respektfuld måde. Hver gang.

Alene i parterapi giver dig

Et forløb, som forløser, forandrer og klæder dig på til at skabe meget mere kærlighed i dit liv. I gruppen vil I udvikle en varm og nær relation, hvor I kan bruge hinanden, når det er op ad bakke og når alt det, I har lært lykkes. Gruppen støtter dig, jeg støtter dig.

Du vil opleve at du kan ændre gamle mønstre og for alvor rykke, der hvor du trænger.

Du vil blive i stand til ikke bare at vide og forstå, men rent faktisk at gøre noget anderledes og bedre. Du vil kunne elske dig selv og dermed din mand mere frit. Eller måske tage et vigtigt skridt væk fra ham, af kærlighed til dig selv.

Gruppen

· Seks kvinder i parforhold 35+ med børn over fem år (hvis ikke du opfylder kriterierne, men gerne vil med alligevel, så send mig lige en mail HER.

· mødes en gang om måneden. Fem gange i alt.

Det får du

· forberedende mail med næste mødes overordnede emne, så du kan forberede dig

· min viden, min erfaring og mit fulde nærvær

· andre kvinder i samme situation som dig, til inspiration, støtte og udvikling

· månedligt gruppemøde i Hellerup nord for København, hvor du kan dele det der fylder

· lukket Facebookgruppe, hvor I kan bruge hinanden mellem møderne

Det vil du lære i gruppen

· at turde se dig selv i øjnene og tage ansvar

· at flytte fokus fra din mand og alt det han gør eller netop ikke gør over på dig selv, hvor du kan gøre en forskel

· at bruge energien, der hvor den gavner, nemlig hjemme hos dig selv

· at elske dig lige som du er og din mand lige som han er

· at undersøge din historie og gøre den til en ressource frem for en hæmsko

· at gøre det, der virker så kompliceret, helt enkelt

Det her skal vi arbejde med

· Hvad er kærlighed for dig?

· Hvad har du med i din følelsesmæssige bagage?

· Hvordan var din relation til din far og mor, da du var barn? Og hvordan påvirker den dit voksenliv?

· Hvordan elsker du dig selv?

· Hvad er dit ansvar for det, der ikke fungerer i dit parforhold?

· Hvordan skaffer du dig det, du har brug for og hvordan sætter du sunde grænser?

… og meget mere

Det her siger en af de tidligere deltagere om forløbet

Før jeg meldte mig, tænkte jeg, at det med at forstå sine egne mønstre bedre var noget for mig. Jeg var ret nyskilt med ny kæreste og ville så gerne ikke gøre de samme fejl igen-igen.

Jeg fik meget mere ud af det, end jeg havde troet. Blandt andet gik jeg tilbage og fik talt med min nærmeste familie om gamle ting, der lå og nagede mig, og som påvirkede mig, så jeg havde svært ved at have tillid til min kæreste.

Jeg er blevet en bedre kæreste, både for min kæreste og mig selv. Nok især mig selv faktisk.
Mette 48 år.

Gruppen er dit vidne, når nu din mand ikke er med. Det bliver sårbart, stærkt og også enormt støttende. Du får noget af det, du savner. Vidner på din proces og kvinder der har det ligesom dig. Du vil opleve at blive forstået og at vi sammen kan løfte hinanden til meget mere at det, du ønsker dig og er villig til at arbejde for at få. Glem alt om urtet gruppeterapi fra halvfjerdserne. Det her bliver stærkt.

Bemærk Dette er IKKE et forløb, som lærer dig at se alle jeres fejl, så du kan gå hjem og kloge dig på din mand. Det ville skabe afstand fremfor nærhed. Mit fokus ligger hos dig og det DU gør. Her kan du skabe en forandring. Alt gående vel kan du gå foran, som det gode eksempel. Skulle din mand blive inspireret til alligevel at ville i parterapi, så finder vi selvfølgelig ud af det.

Tavshedspligt Du skal være indstillet på at dele din proces med de andre kvinder i gruppen. Jeg sørger for at der er en høj grad af tryghed og fortrolighed. Vi har tavshedspligt og det, der bliver sagt i gruppen, må ikke deles med andre uden for gruppen.

OBS Er du ikke sikker på om du lever op til kriterierne for at deltage i gruppen, så send mig en mail HER, så ser jeg på det. Det skal i hvert fald ikke afskrække dig fra at komme videre med dig og med jer.

Pris. 4.495 kr. (kan betales i tre rater)                 TILMELD DIG HER

Der er ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

Vil du have mit nyhedsbrev?

Email address
Postnummer